RealVarenavn:

2016 VOX ROUGE Costières de Nîmes, Château de Nages

Billede zoom:
Billede:
0110661_Nages_VOX
Navn:
  1. Varenr.:
    01106611635
  2. Årgang:
    2016
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    15,0%
Druesammensætning:
Druesammensætning:
Procent:
60%
Betinget procent:
60%
Navn:
Grenache
Procent:
10%
Betinget procent:
10%
Navn:
Mourvedre
Procent:
30%
Betinget procent:
30%
Navn:
Syrah
  1. Anbefales til:
    Okse, Råvildt, Lam
    Beskrivelse:
    Château de Nages ligger nær landsbyen Caissargues, syd for Nîmes og har været i Michel Gassiers familie i fire generationer. Som 33-årig overtog Michel sammen med hustruen Cristina ejendommen og de dengang 50 ha. vinmarker efter bedstefaren. I starten var han ikke helt tilfreds med resultaterne, så først da han i 2006 mødte den berømte Rhône-ønolog, Philippe Cambie (Winemaker of the Year 2010, Robert Parker), følte han, at der kom det ønskede skred i udviklingen.

    Ud fra devisen ' Man arver ikke jorden fra sine forfædre, man låner den af sine børn ', gik han hurtigt i gang med at producere druerne efter økologiske principper, i øvrigt midt i et område, der er klassificeret som 'Natura 2000'-beskyttelsesområde. Château de Nages er i dag kendt som en af de bedste økologiske producenter i distriktet (godkendt økologisk siden 2011).

    Michel Gassier er tilhænger af at høste druerne, når de er optimalt modne, og under vinificeringen, som tilpasses hver enkelt vin, forsøger teamet at fremhæve aromaen, sprødheden og frugtkarakteren fra de enkelte druesorter. De økologiske vine fra Château de Nages er kendetegnede ved deres frugtrige, mineralske og harmoniske karakterer. En meget personlig stil for Costières de Nîmes!
    Website:
    1. Området Costières de Nîmes (AOC) som ligger mellem Nîmes og Arles i det sydøstlige Frankrig, er i dag officielt en del af Rhône området. I løbet af de seneste år har distriktet oplevet en kraftig kvalitetsforbedring, som de mange turister, der holder ferie i området, ofte har lagt mærke til. Udviklingen skyldes dels nye generationer af vinmagere på ejendommene og større krav til produktionen i det hele taget.

      Selvom distriktet ligger i et af Frankrigs varmeste områder, kan man på nogle ejendomme opleve store forskelle i temperaturen pga. nærheden til det helt unikke naturområde nær Middelhavet, La Camargue. Søerne og vådområdet har en særlig afkølende effekt på druerne. De bedste marker består af stenholdige aflejringer i den øverste del og rødt ler (kaldt 'Gapans' i området) som opsamler vandet i dybden.
    På Château de Nages er man godt klar over, at området omkring slottet allerede blev dyrket af romerne. Flere romerske vinamfora, som stammede fra ejendomme i Costières de Nîmes, er blevet fundet i Italien og Tyskland, og der er beretninger om, at romerne satte stor pris på vine fra Rhône-dalen. Da man i 2014 ville udvide bygninger og kældre på Château de Nages, gik arkæologer fra det franske statslige arkæologiske institut (INRAP) i gang med forudgående udgravninger. Det, de fandt, var ganske spændende: Jorden under flere parceller i vinmarkerne viste spor efter romerske dyrkningsteknikker - blandt andet geometriske stige-lignende grå/røde linjer. Som en stemme (vox på latinsk) fra ældgamle generationer af vindyrkere til de nuværende på de samme vinmarker Deraf navnet VOX for Château de Nages nye vin.

    Druerne til VOX, som blev produceret første gang i super-årgangen 2016, hentes på nogle af de bedste parceller på ejendommen. Druesorterne (60% Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvèdre) håndplukkes og vinificeres separat. Efter en 50% afstikning og en 50% masning gennemgik druerne en kølig maceration i 5 dage efterfulgt af en spontan gæring med druernes egen gær. Efter endt gæring (20 dage) modnes vinen på barriques (500 l.) af fransk eg i 18 måneder. Efter sammenstikningen af de forskellige vine foregår aftapningen uden filtrering, hvorfor vinen med tiden kan danne et naturligt bundfald.

    Michel Gassier betragter 2016 som den bedste årgang, han har oplevet i de 23 år, han har lavet vin på Château de Nages. Vinen har en dyb, intens rubinrød farve, med et lilla skær. Duften er meget kompleks, med nuancer af små, mørke bær, krydderier og provencalske krydderurter. Smagen er kødfuld og struktureret. God sprødhed og finesse i den lange eftersmag. Meget harmonisk og indtagende vin. Prøv den til lam, okse, råvildt og and.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Jeb Dunnuck
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris:

    DKK 659,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar