RealVarenavn:

2017 MAGARI, ROSSO BOLGHERI DOC Ca' Marcanda, Angelo Gaja

Billede zoom:
Billede:
0601871
Navn:
  1. Varenr.:
    06018711735
  2. Årgang:
    2017
  3. Land:
    Italien
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    14,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
60%
Betinget procent:
60%
Navn:
Cabernet Franc
Procent:
10%
Betinget procent:
10%
Navn:
Petit Verdot
Procent:
30%
Betinget procent:
30%
Navn:
Cabernet Sauvignon
  1. Anbefales til:
    Lam, Okse, Ost, Råvildt
    Beskrivelse:
    Ingen anden vinproducent har vel i de sidste mange årtier haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja. Han er ofte blevet kaldt for Kongen af Piemonte, og har været bannerfører for alle kvalitetsorienterede vinproducenter - ikke mindst i Italien, naturligvis. I de senere år er 5. generation, bestående af døtrene Gaia og Rossana samt sønnen Giovanni, løbende blevet kørt i stilling, men de har dog (naturligvis) fortsat deres far og læremester ved deres side.

    Midt i 1990erne tog Angelo Gaja udfordringen op i Toscana. Først med Brunello-ejendommen Pieve di Santa Restituta og siden (i 1996) fik han - efter lange og seje forhandlinger - endelig held af at købe en ganske bestemt ejendom mellem Bolgheri og Castagneto Carducci i Maremma. Processen havde stået på nogle år, da den daværende ejer var meget svær at overtale til at lade sin ejendom sælge, hvilket gav Angelos kone idéen til ejendommens navn, Ca Marcanda (på piemontesisk dialekt: Huset, hvor man tinger om noget).

    Her i det vestligste Toscana, tæt ved Middelhavet, kunne Angelo Gaja udfolde sine ambitioner i forhold til at lave nogle af de bedste udgaver af de moderne toskanske vine, som populært har fået betegnelsen Super-toskanere. Vine som primært er fremstillet på såkaldt internationale druesorter, men som langt overvejende er franske, og som har bevist, at de (også) trives rigtig fint her i det toskanske middelhavsklima. Efter overtagelsen blev 60 ud af 80 hektar vinmarker derfor ny-tilplantet med bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Syrah, Vermentino og Viognier, og opførelsen af et topmoderne vineri kunne færdiggøres 6 år senere. Vineriet er indrettet i 4 etager og populært udtrykt, så tager vinene i tilblivelsesprocessen deres udgangspunkt i toppen og ender slutteligt i bunden (i den nederste kælder udelukkende ved hjælp af tyngdekraften). Kvalitetsmæssigt slutter de dog ubetinget på toppen!
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Bolgheri
    small-arrow
    1. Kystområdet syd for Livorno i det vestlige Toscana kaldes Maremma, og her har man i mange år produceret grøntsager og frugter af høj kvalitet. I dag har Maremma tilmed udviklet sig til at være et af de bedste vindistrikter i Italien. Området er begunstiget af et varmt klima, som dog påvirkes af kølige briser fra havet, og det er således perfekt til dyrkning af de internationale druesorter, som området netop er kendt for: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah til rødvinene samt Chardonnay, Viognier og Sauvignon Blanc til hvidvinene, foruden den klassiske italienske druesort Vermentino.

      Maremma-distriktet blev i 2011 opgraderet fra IGT til DOC. I 2014 oprettede man desuden Bolgheri DOC, som dækker den nordlige del af Maremma, omkring landsbyen Bolgheri. De røde vine fra Bolgheri DOC er opdelt i Rosso- eller Superiore-vine, og førstnævnte giver mulighed for at producere vine på enhver blanding af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon eller Merlot. Den hvide Bolgheri DOC skelner mellem Bianco, hvor blandinger af Vermentino, Sauvignon Blanc og Trebbiano er tilladt, og Sauvignon-Bolgheri DOC eller Vermentino-Bolgheri DOC, hvor de nævnte druesorter skal udgøre min. 85% af blandingen.
    Selve navnet betyder på italiensk bare det var sandt og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. En typisk piemontesisk (eller Gajask) måde at få smilene frem på, når der er blevet investeret et kæmpe stykke arbejde, som det er tilfældet for projektet Ca Marcanda.

    Siden 2015 er Magari sammensat af 60% Cabernet Franc, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot, men sammensætningen kan variere en smule efter årgang. Hver druesort bliver gæret separat i ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring bliver de 3 vine modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Sammenstikningen foregår nogle uger inden aftapningen. Vinen bliver yderligere lagret i nogle mdr. før afskibning.

    For 2017 oplevede man en meget mild og tør vinter og forår og knopskydningen skete et par uger før det normal. Sommeren var ekstremt varm og tør, med meget små druer til følge. Heldigvis kom der sammenlagt 50 mm. regn i begyndelsen af september, noget som sænkede temperaturen og tilførte druer mere vand, friskhed og syre. Høsten blev dog ca. 40% under det normale og man var nødt til at styre processen i kælderen skarp, for at opnå friskhed og harmoni i vinene.

    Det er lykkedes ganske godt og 2017 Magari er på trods af den stor fylde og koncentration samtidigt ganske harmonisk. Farven er som altid for Magari ekstremt mørk, og i duften finder man både aromatiske nuancer af krydderier som kanel og muskatnød, men også mørkere toner af brombær, solbær og lakrids. I smagen har den en god balance mellem kompleksitet og friskhed. Den giver allerede meget i sin ungdom, men vil fortjene lidt modning eller en tur på karaffel. Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand: Lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Gambero Rosso 2/3 Glas
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    James Suckling 93/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Decanter 100 skala 94/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Robert Parkers The Wine Advocate 94/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Wine Spectator 92/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 679,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar