RealVarenavn:

2019 SAUVIGNON BLANC RESERVA Curico Valley, Vina Echeverria

Billede zoom:
Billede:
0593002
Navn:
  1. Varenr.:
    05930021935
  2. Årgang:
    2019
  3. Land:
    Chile
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Sauvignon Blanc
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Asiatisk, Fisk, Grøntsagsretter, Skaldyr
    Beskrivelse:
    Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Det er forældreparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, mens sønnen Roberto (junior) har ansvaret for dyrkningen og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverria står hhv. for økonomi og for salg.

    Vinmarkerne er beplantede med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder, at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og mikro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter disses karakteristika og potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser, som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Ud over 80 ha. vinmarker i Curicó Valley råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.

    Viña Echeverria praktiserer en bæredygtig produktion og er godkendt som 'Certified Sustainable Wine of Chile'. I vinmarkerne betyder det, at man bruger økologisk dyrkning og anvender bio-nedbrydelige produkter.
    Website:
    1. Curicó Valley er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og det levede i mange år i skyggen af distrikterne Rapel og Maule (som Curicó blev betragtet som en del af). Efterhånden som man opdagede, at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste, at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen status som 'subregion'. Det har givet området et kæmpe løft.

      Vinmarkerne ligger i Valle del Teno-distriktet (med kommunerne Teno, Romeral, Rauco og Hulãne), og Valle del Lontué-distriktet (med kommunerne Curici, Molina, Sagrada Familia og Rio Claro). Klimaet i Curicó ligner lidt det, man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperaturerne mellem dag og nat (ca. 15 grader) pga. af Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad (det svarer ca. til Sydspanien som ligger på den 35. nordlige breddegrad), betyder indflydelsen fra bjergene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma.
    Sauvignon Blanc Reserva laves på druer fra en enkelt vinmark i Curicó Valley. Høsten foregår manuelt ca. midt i marts og druerne transporteres til gården umiddelbart efter plukningen i små kasser af 18 kg for at undgå masning og dermed oxydering af mosten. Ved ankomsten til kælderen bliver druerne yderligere sorteret, afstilket og derefter kølet ned til 8 grader, før de skånsomt bliver presset med en luftpresse. Gæringen foregår i ståltanke og vinen bliver derefter opbevaret på sit lie (bundfald) i samme tank indtil den aftappes (aug.-sept.).

    Det er en meget klassisk unoaked chilensk Sauvignon Blanc med sprødhed, delikate aromaer af græs og hyldebærblomst i duften og lækre nuancer af citron, grape og grøn peberfrugt i smagen.

    Det er en vin som skal drikkes i sin ungdom og som vil egne sig fint til et lille glas i utide, til receptioner, kolde borde og ikke for tunge skaldyrs- og fiskeretter.
    Førpris:

    DKK 99,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar