RealVarenavn:

2020 SAINT-AUBIN BLANC 1. CRU Les Murgers des Dents de Chien

Billede zoom:
Billede:
0380332_carillon_saint-aubin_blanc_1_cru
Navn:
  1. Varenr.:
    03803322035
  2. Årgang:
    2020
  3. Land:
    Frankrig
  4. Tekst:
    1. Cru
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
0%
Betinget procent:
Navn:
Chardonnay
    Beskrivelse:
    Familien Carillon har lange og stolte traditioner for vindyrkning, da en af deres forfædre, Jehan (Jean) Carillon, allerede i 1520 var vinbonde i Puligny. Fra 1960erne og frem til 2010 var det Louis Carillon, der var i front i firmaet af samme navn, men efter dennes død delte de to sønner, Jacques og François, familiens dengang 12 ha. vinmarker mellem sig. Fra årgang 2010 har det således været vinene fra Domaine François Carillon, som vi har haft fornøjelsen af at kunne tilbyde. François ejer og dyrker i dag i alt 16 ha. vinmarker fordelt i kommunerne Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Saint-Aubin. Listen over de fornemme parceller som huset ejer, er ganske enkelt imponerende, og samtidig er diversiteten meget betydelig, da porteføljen af vine er spredt ud på ikke færre end 16 forskellige appellationer i de tre kommuner.

    Vinificeringen er ganske traditionel hos François Carillon. Hvidvinene bliver gæret og modnet på egetræsfade (228 l./10-15% nye) i ca. et år, hvor de hviler på bundfaldet/bærmen (gærrester og druepartikler), som lejlighedsvist omrøres i vinen (bâtonnage). Slutteligt bliver de sammenstukket og lagret i seks måneder i rustfrie ståltanke inden aftapningen.

    François Carillon anses som en af de mest betydende producenter i Puligny-Montrachet, og hans dygtighed og seriøsitet er kendt langt ud over landsbyens grænser. Det smitter naturligvis af på kvaliteten af vinene, som med rette anses for at tilhøre den absolutte elite i det distrikt, som samtidig er det fineste og mest prestigiøse, når det gælder hvidvinene i Bourgogne.

    Website:
    1. Saint-Aubin er en lille og lidt tilbagetrukken AOC-kommune vest for Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, som især er kendte af Bourgogne hvidvinsentusiaster for en fremragende kvalitet i forhold til prisen. Det er da også hvidvinene, som fylder mest i Saint-Aubin, med ca. 138 ha. vinmarker sammenlignet med 31 ha. til rødvinene. Jordbunden er generelt ret fattig og stenrig, med lag af hvidt ler og kalk, som bedst egner sig til Chardonnay, og steder med brunt ler, som Pinot Noir foretrækker. De fleste vinmarker ligger på skråninger mellem 300 og 350 m.o.h., og vender mod øst eller sydøst.

      Selv om man stadig kan sælge vine produceret i Saint-Aubin under appellationerne Côte de Beaune eller Côte de Beaune-Villages, er kommunen i dag så berømt, at de fleste producenter vælger at sælge deres vine under AOC'en Saint-Aubin. Distriktet har ingen Grand Cru-vinmarker, men til gengæld 30 1. Cru-vinmarker, som udgør 2/3 af arealet, med 102 ha. for de hvide og 22 ha. for de røde. Især de producenter, som råder over gamle vinstokke på de vinmarker, som grænser til Puligny eller Chassagne, er i stand til at producere vine i særklasse, men også vine fra yngre vinstokke skjuler nogle perler i Saint-Aubin.
    1er Cru-marken Les Murgers des Dents de Chien (16 ha. i alt) er absolut en af Saint-Aubins mest berømte vinmarker, og ligger lige oven for berømte vinmarker i Puligny-Montrachet, såsom Grand Cruerne Le Montrachet og Chevalier-Montrachet samt 1. Cru Champs Gains. Det er i øvrigt markens stenrige undergrund med spidse sten (Dent de Chien betyder hundetand på fransk), som er skyld i markens navn. Jordsammensætningen med grus, sten, smuldrende kalk og en smule mergel, minder ellers fuldstændigt om vinmarken Le Montrachet, og giver god dræning. En lille variation i højden på Les Murgers des Dents de Chien giver en forskel i forhold til temperaturen og dermed forskellig stil af vine. Druerne modner en smule senere her (især i den højere del), og dette giver ofte vine med kølighed, bid, mineralitet og elegance, som minder meget om Puligny-vinene.

    François Carillon købte en enkelt parcel på 0,67 ha. i 2013, og de ældre vinstokke dyrkes nu efter lutte raisonnée-principper (i overgang til økologi), uden brug af ukrudtsmidler og med gammeldags pløjning. Høstudbyttet er yderst begrænset på parcellen, hvilket giver stor koncentration og kompleksitet. Vinen er først modnet i 12 måneder i klassiske små træfade, hvoraf de 15-20% er nye, og derefter 6 måneder i rustfrie ståltanke. Den er kun filtreret ganske let inden aftapning.

    1er Cru Les Murgers des Dents de Chien har Saint-Aubins kødfuldhed, mineralitet og dybde samt stor finesse og en skøn, delikat aroma. Smagen er meget kompleks med fede og meget klingende og charmerende toner, hvor karakterer af citrusfrugter, lindeblomst, krusemynte blander sig. Server den til fx grillet fisk eller skaldyrsretter som fx hummer eller kammuslinger.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Jasper Morris Inside Burgundy 93/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 1.199,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar