RealVarenavn:

2014 TIERRAS DE CAIR Ribera del Duero, Bodegas Dominio de

Billede zoom:
Billede:
0630531_cair_tierras
Navn:
  1. Varenr.:
    06305311435
  2. Årgang:
    2014
  3. Land:
    Spanien
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    15,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Tempranillo
  1. Anbefales til:
    Kalv, Lam, Okse, Råvildt
    Beskrivelse:
    Det er familien Cañas, en af de mest succesfulde vinproducenter i Rioja Alavesa, som nu har kastet sig ud i endnu et spændende vineventyr med Dominio de Cair i Ribera del Duero. Det er Juan Luis Cañas som har haft ansvaret for etableringen af den ny vingård. Entusiasmen og erfaringerne fra Rioja er nu også kastet ind i dette projekt, der er blevet til i samarbejde med Juans gode ven og partner, Juan Jose Irebecampos, som delte hans drømme om at forsøge at lave Ribera del Dueros absolutte bedste vine!

    Efter i flere år at have ledt efter de bedste vinmarker, fandt Juan Luis Cañas 12 ha. vinmarker til salg i La Aguilera (Burgos), med op til 100 år gamle vinstokke. Ud over druerne fra disse marker, sikrede Cañas sig også forsyning af druer fra 58 ha. i nabolaget. I dag er det blevet til i alt 85 ha., som dyrkes efter de samme bæredygtige principper, som praktiseres på familien Cañas´ marker i Rioja. En ny vingård er blevet bygget midt i vinmarkerne, udstyret med de mest moderne faciliteter til produktion af store vine.
    Website:
    1. Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. Området fik først sin egentlige status som Denominacion de Origen (D.O.) i 1982 for rød- og rosévinene. Til sammenligning fik Rioja sin D.O. status allerede i 1926. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til 1980'erne skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted ikke mindst i 1960erne, hvor befolkningen i stor stil forlod de traditionelle landbrugserhverv og i stedet søgte mod byerne. Tingene har heldigvis ændret sig for Ribera del Duero, takket være en ny generation af dygtige og entusiastiske vinproducenter.

      Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dets navn. Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning. D.O. Ribera del Duero gælder for rødvine (min. 75% Tempranillo), rosévine og siden 2019 også for hvidvine lavet på min. 75% Albillo Mayor-druen.
    Tierras de CAIR er Dominio de Cairs flagskib og laves på 100% Tempranillo høstet fra vinstokke som er over 70 år gamle i La Aguilera, Quintana del Pidio, Gumiel de Mercado og Moradillo de Roa, i en højde af 800-900 m.o.h. med en undergrund af kalk, ler, sand og småsten. Høsten foregår manuelt (ca. 15 hl./ha.), og druerne transporteres til kælderen i små kasser for at undgå masning og oxydering. Ved ankomsten bliver klaserne og druerne håndsorteret på et sorteringsbånd.
    Efter en total afstilkning bliver druerne skånsom mast og gæret på store træfade i et temperaturreguleret lokale. Efter presning bliver vinen flyttet til nye franske egetræfade, hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og senere en modning i 24 måneder på træfade (225 l.). Efter aftapningen bliver vinen yderligere modnet i 18 måneder i kælderen på Dominio de Cair.

    Tierras de CAIR har en flot, mørk, dyb rubinrød farve med lilla kant. I duften finder man toner af cedertræ, engelsk lakrids, mørke bær, bitter chokolade og krydderier. Smagen er meget kompleks med et væld af frugt- og krydderinuancer (nellikke, muskatnød). Det er en vin, som udvikler sig flot i glasset, og som man derfor med fordel kan hælde på karaffel en time før servering. Den slutter i den bløde, frugtrige stil, men man kan fornemme en masse underliggende struktur og potentiale. Server den til kødretter med lam, okse eller vildt.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Guía Peñin 93/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Tim Atkins 91/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris
    Førpris: DKK 499,00

    DKK 399,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar