RealVarenavn:

2016 TAURASI DOCG Feudi di San Gregorio, Campania

Billede zoom:
Billede:
0606191_Gregorio_Taurasi
Navn:
  1. Varenr.:
    06061911635
  2. Årgang:
    2016
  3. Land:
    Italien
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Aglianico
  1. Anbefales til:
    Fuglevildt, Kalv, Lam, Okse
    Beskrivelse:
    Feudi di San Gregorio er uden tvivl en af de mest kendte og velrenommerede producenter i Campania. Vinhuset er beliggende nær landsbyen Sorbo Serpico (Avellino-provinsen), midt i Irpinia-distriktet, som betragtes som et af de bedste distrikter i Campania. Det bjergrige og utroligt varierede landskab med dets, efter syditalienske forhold, relativt kølige klima samt særprægede vulkanske undergrund, byder ikke blot på aromatiske, delikate og unikke vine, men også på nogle af Italiens bedste grønsager, frugter og nødder.

    Vinhuset blev grundlagt i 1986, da to familier fra Irpinia-området sammen købte en ældre vingård med tilhørende vinmarker, de fleste beplantet med over 60-70 år gamle vinstokke. Lige fra starten har det erklærede mål for Feudi di San Gregorio været at producere topvine i pagt med områdets ældgamle traditioner. Især ønsket om at udnytte det lokale terroirs/hver vinmarks karakteristika til at producere unikke vine har stået højest på ønskelisten. Derfor gennemførte man straks en grundig analyse af jordbund og mikroklima på alle parceller for derved at bestemme, hvor hver enkelt af de klassiske druesorter ville yde deres ypperste.

    Hos Feudi di San Gregorio, som i dag også ejer vinhuset Ognissole i Puglia, går man således ikke på kompromis med kvaliteten: Enhver af firmaets vine skal afspejle et produkt lavet efter alle kunstens regler og med respekt for naturen, udrykke markens og druens særpræg samt fortælle en historie om distriktet. Alt sammen med henblik på at give den største oplevelse i glasset!
    Website:
    1. Selv om Taurasi-vinene allerede var nogle af de mest skattede vine under romerne, levede distriktet længe i anonymitet. Taurasi fik sin DOC i 1970, men det var først da området opnåede DOCG status i 1993, at interessen fra både producenterne og vinentusiasterne for alvor begyndte at stige. I dag består distriktet af ca. 310 ha. vinmarker, fordelt på 17 kommuner omkring byen Taurasi. Vinstokkene er anlagt i en højde af 400-500 m.o.h., på ren vulkansk jordbund, og med et ret omskifteligt klima. En kombination, som giver nogle af de mest spændende og karakterfulde rødvine i Italien.

      Det er rødvinsdruen Aglianico, som dominerer her (med min. 85% af blandingen, som regel suppleret med Barbera, Piedirosso og Sangiovese), og vinene i DOCG Taurasi er opdelt i Rosso eller Rosso Riserva. Rosso kræver en modning på min. 3 år (hvoraf 1 år på fad) og Riserva'en min. 4 år (hvoraf 18 måneder på fad). Taurasi vinene bliver ofte sammenlignet med fx Barolo eller Barbaresco fra Piemonte, da de godt kan være en smule barske og tanninholdige i deres ungdom, men ret hurtigt får elegance, kompleksitet og harmoni. Vinene fra den nordlige del af distriktet kan også vise let krydrede og røgede toner. Taurasi vinene vinder betragteligt ved lagring på træfade... og i flasken!
    Taurasi DOCG laves på 100% Aglianico-druer, som hentes på ejendommens vinmarker i den nordøstlige del af området, med ren vulkansk jord. Mosten er gæret på ståltanke og modnes i 18 måneder på medium-ristede franske barriques. Efter aftapningen bliver vinen yderligere modnet i 9 måneder inden frigivelse.

    I farven er vinen nærmest blæksort og blank. I duften fornemmer man toner af kirsebær, brombær og en smule solbær, men også en god tørhed og et godt bid, med krydrede toner (kanel, muskatnød, rosenpeber), som giver god modvægt til frugtsødmen. Smagen har masser af sprødhed og finesse, trods 14% i alkohol. Vinen byder på tørre toner, som både kunne minde om en vin fra Nordrhône eller fra Haut-Médoc i Bordeaux, men også afrundede tanniner, som tilfører god harmoni i eftersmagen. Vinen vil udvikle sig endnu mere ved iltning på karaffel.

    Velegnet til stegt lam, okse eller kalv, men også til gryderetter med vildt.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Robert Parker Wine Advocate 94/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Wine & Spirits Top 100 Wineries 2021 /
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 259,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar