RealVarenavn:

2016 VILD CIDER Lilleø Vin

Billede zoom:
Billede:
0021002_Lilleoe_Vild_Dansk_Cider
Navn:
  1. Varenr.:
    00210021635
  2. Årgang:
    2016
  3. Land:
    Danmark
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    4,0%
Druesammensætning:
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Æbler
  1. Anbefales til:
    Asiatisk, Aperitif, Dessert, Frugttærter
    Beskrivelse:
    Lilleø i Smålandshavet, nord for Lolland lægger jord til et at de mest spændende (hvis ikke det mest spændende!) vinprojekter i Danmark - Lilleø Vin. Lige fra den spæde start i 2006 har ambitionen og målet nemlig været at skabe den bedste hvidvin i Norden! Når man kigger på persongalleriet bag projektet, forstår man nok bedre de høje ambitioner, da Lilleø Vin er etableret som et samarbejde mellem Claus Meyer, René Redzepi (Rest. Noma), Anders Selmer (vinmager) og Hans Lund Hansen (vinbonde). Med råd og vejledning fra den ikoniske tyske vinmager Martin Steinmann, plantede man i 2006 de første 2,6 ha. til med hvidvinsdruer (øens samlede areal er på 86 ha. og med et højeste punkt på 4 m.o.h!). Eftersom der bliver ret varmt på Lilleøs sydvendte skråninger, og da vinstokkene på grund af det omkringliggende hav er bedre beskyttede mod nattefrost, besluttede de at supplere den i Danmark meget udbredte Solaris-drue med lidt 'sjovere' druesorter som Riesling, Sylvaner, Sauvignon Blanc, Pinot Gris Grüner Veltliner og Chenin Blanc. Og det har de ambitiøse herrer bag Lilleø Vin ikke fortrudt, for selv om de ædle druesorter ikke alle når samme høje sukkerprocent som Solaris, så leverer de til gengæld meget intense aromaer til vinene, hvilket er nærmest alfa og omega for indfrielsen af de høje ambitioner. I dag står vinstokkene sunde og smukke omkranset af lange rækker af poppel-træer, der også danner et naturligt værn mod vind og vejr, og er med til at give, efter danske forhold, optimale vækstbetingelser. I plantagen på Lilleø dyrkes også danske æblesorter som Guldborg, Rød Ananas og Discovery samt oprindelige franske cider-æblesorter som Bedan, Binet Rouge og Douce Coët, som nu forvandles til Mousserende Æblevine, Vild Dansk Cider og en meget kompleks og ganske fantastisk Æblecider-Isvin.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Danmark
    small-arrow
    1. Da den første formand for FDV (Foreningen af Danske Vinavlere), Peter Lorenzen i 1992 udfærdigede den første liste over danske vinavlere, omfattede den 31 af slagsen. Allerede i slutningen af 1993 var Peter Lorenzen og FDVs liste dog vokset til 75 danske vinavlere. Selv om nogle af vinavlerne søgte hjælp og inspiration hos andre vinproducenter i Europa (især Tyskland og østrig) - i områder hvor klimaet havde lighedspunkter med det danske, og hvor druesorter herfra rimeligvis også kunne tilpasses danske forhold, var det således sjældent kvaliteten af udkommet, man i første omgang kunne begejstres af...EU-godkendelsen af Danmark som vinproducerende land blev opnået i år 2000, og gav således de danske vinproducenter mulighed for at markedsføre deres vine kommercielt. Samtidig kan man vel sige, at danskproduceret vin på denne måde mistede sin uskyld - nu var man nemlig nødt til at følge EU-bestemte produktionsregler og sammenligningen med alverdens andre vine, gav nu endnu mere mening...De senere år har vi dog set en positiv udvikling blandt en del danske vinproducenter. Grundlaget for denne udvikling har primært været en kombination af øget viden og erfaring, forbedrede tekniske hjælpemidler, anvendelse af bedre druesorter og sidst men ikke mindst de globale klimatiske forandringer, som i visse årgange har betydet en væsentlig højere modningsgrad af druerne.
    Til deres Vild Dansk Cider henter Lilleø Vin æbler fra Claus Meyers frugtplantage Vigmosegaard, hvor man bl.a. dyrker danske æblesorter som Guldborg, Rød Ananas og Discovery, men også gamle franske cidersorter som Bedan, Binet Rouge og Douce Coët, som nyder godt af øens enestående lysforhold.

    Vild Dansk Cider laves efter normanisk forbillede og er udelukkende gæret med æblernes egen gærkultur. Den første gæring foregår på ståltanke, og æblevinen bliver derefter aftappet på flaske, hvor andengæringen foregår og de let perlende bobler opstår. Blandingen af de udvalgte danske æblesorter og cideræblernes egenskaber sikrer balance mellem det frugtige og aromatiske, det sødmefulde, det syrlige og det let bitre. En meget fyldig og smagsfyldt cider, med flot præcision og bid.

    Brug Vild Dansk Cider som aperitif eller fx til desserter som sorbet, frugttærter eller som i fx Bretagne til saltede eller søde pandekager. Prøv den også til eksotiske skaldyrs-, fiske- eller fjerkræsretter (gerne asiatiskpræget). Nydes afkølet.
    Førpris:

    DKK 139,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar