RealVarenavn:

FINO SHERRY Osborne

Billede zoom:
Billede:
0633321_Osborne_Fino
Navn:
  1. Varenr.:
    06333210035
  2. Land:
    Spanien
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    15,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Palomino Fino
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Ost, Tapas
    Beskrivelse:
    Vinhuset Osborne blev grundlagt i 1772 i El Puerto de Santa María (nær Cádiz) i Jerez-distriktet af den i Exeter (Devon) bosiddende engelske vinimportør Robert Osborne og hans søn, Thomas Osborne Mann. I starten lejede de sig ind i kælderen hos en af datidens mest berømte sherry-producenter, James Duff (Duff Gordon Company), og herfra startede de eksporten af sherry til England, som efterhånden blev en stor succes. Samarbejdet med Duff Gordon Company blev ligeledes succesfyldt, hvilket resulterede i at Thomas Osborne Mann i 1833 blev partner i Duff Gordon samtidig med, at han fortsatte ledelsen af familiefirmaet Osborne, hvilket han vedblev at gøre helt frem til sin død i 1854 (93 år gammel!). Herefter overtog sønnen Tomás Osborne firmaet og ledelsen, og han købte i 1872 Duff Gordon Company som bl.a. indbefattede bodegaen midt i El Puerto de Santa María samt tilhørende vinmarker i området. Firmaet har siden uafbrudt været i samme families ejerskab.

    I dag ejer man også en juvel af en bodega i midtbyen af El Puerto de Santa María - Bodega de Mora - som man oprindeligt købte af familien Moreno Mora, og her opbevarer man i dag en af områdets mest imponerende samlinger af solera-sherry. En nyere bodega i udkanten af byen - Bodega del Tiro - danner centrum for den sherry- og brandyproduktion, som Osborne i dag frembringer med druer fra ca. 600 ha. vinmarker.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Sherry
    small-arrow
    1. Sherry-distriktet eller Jerez, som det hedder på spansk, ligger i den sydlige del af Andalusien i det sydvestlige Spanien. En lokal digter kaldte engang området for et hjørne af solen. Det er i allerhøjeste grad det privilegerede klima, som her giver særlige betingelser for produktionen af Sherry-vine. De andre faktorer, som bestemmer kvaliteten og stilen af en sherry, er både valget af druesorterne - primært Palomino men også Pedro Ximénez og Moscatel - og de særlige fremstillingstraditioner i området, som går mange århundrede tilbage.

      Processen bag en sherry går ud på, at man først gærer druemosten til en hvidvin, som bliver tilsat druebrændevin, og derefter overføres mosten til forskellige kældre, alt efter den type sherry, man vil opnå. Fino og Manzanilla gennemgår en slags biologisk modning, idet et lag gær (flor) udvikler sig på overfladen i fadene og beskytter vinen mod iltning og oxidering. Processen kræver en vis fugtighed i rummet.

      Oloroso, Palo Cortado og Pedro Ximénez gennemgår en såkaldt oxiderings modning uden dannelse af flor, og hvor vinene, der bliver påvirket af ilten, bliver mere brune og får mange flere eksotiske og sødmefulde karakterer. Amontillado sherry er faktisk den eneste, som gennemgår de to processer...
    Fino Sherry fra Osborne laves udelukkende på Palomino-druer, som kommer fra forskellige parceller i Jerez. Druerne er håndplukkede og transporteres til kælderen i små beholdere for at undgå masning og oxydering. Efter en skånsom presning bliver mosten gæret i temperaturregulerede ståltanke, til den opnår 11-12% i alkohol. Derefter tilsætter man brændevin, så alkoholprocenten stiger til 15%. Sherry'en bliver derefter flyttet til fade af 500 l. lavet af amerikansk eg, i en fugtig kælder, som tillader dannelse af "flor" på vinens overflade. Fino'en bliver modnet i 3 1/2 år.

    Fino har en klassisk lysgylden farve. Duften er umiddelbar og ren, med lækre, friske nuancer af grønne æbler og mandler. Smagen er tør og appetitgivende, med en lang, let saltet eftersmag.
    Førpris

    DKK 109,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar