RealVarenavn:

2015 BLANC DE MEUNIERS BRUT ØKO Champagne Leclerc Briant, Epernay

Billede zoom:
Billede:
0929951_leclerc_briant_blanc_de_meuniers_brut_zero
Navn:
  1. Varenr.:
    09299511535
  2. Årgang:
    2015
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    12,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Pinot Meunier
  1. Anbefales til:
    Fisk, Kalv, Ost, Skaldyr
    Beskrivelse:
    Lucien Leclerc etablerede i 1872 Domaine Leclerc i Cumières nær Epernay. Grundlaget var bl.a. de vinmarker som hans kone, Adèle, havde bragt i medgift, da de giftede sig. I mange år producerede vinhuset domaineaftappede champagner og vine, som man leverede til større firmaer i området. I 1955 udvidede Bertrand Leclerc (4. generation) og hustruen Jacqueline Briant familiens virksomhed til også at omfatte et négoce, hvor man købte druer eller vine fra udvalgte nabo-producenter via faste aftaler med disse. Firmanavnet blev samtidigt ændret til Maison Leclerc Briant, og man flyttede til de bygninger, som i dag stadig huser firmaet.

    Bertrand Leclerc bliver stadig husket som den vinproducent i Champagne, der allerede i 1950erne interesserede sig for en økologisk/biodynamisk produktion - længe forinden man havde defineret lovgivningen omkring disse dyrkningsmetoder. Sønnen Pascal overtog i 1980erne faderens arbejde og igangsatte en omlægning til økologi/biodynamik på samtlige vinmarker, hvilket resulterede i en officiel økologisk godkendelse i 2004 og en efterfølgende biodynamisk godkendelse i 2008. Efter Pascals alt for tidlige død i 2010 blev firmaet i 2012 købt af et amerikansk ægtepar, som var meget fascinerede af domainets særlige historie og potentiale.

    Champagne Leclerc Briant er med sine 14 hektarer vinmarker kendt som en af de første og mest innovative biodynamiske producenter i Champagne. Markerne er beliggende i Cumières, Hautvillers, Mareuil-sur-Aÿ, Bisseuil og Rilly la Montagne - de fleste af dem klassificeret som Grand Cru og 1. Cru.

    Frédéric Zeimett, der allerede under tidligere ansættelser var kendt som bio-entusiast, leder i dag firmaet, assisteret af Ségolène Leclerc, 6. generation i familien bag Leclerc Briant. Firmaet har desuden i flere år sikret sig rådgivning fra ønolog og specialist i biodynamik, Hervé Jestin. Leclerc Briant supplerer druer af egen høst med druer fra en håndfuld faste producenter, som i tæt samarbejde med Frédéric Zeimett og hans team fortrinsvist dyrker deres marker biodynamisk. Man producerer ikke bare vine med respekt for naturen, man laver også champagner, som udtrykker områdets og vinmarkernes særlige karakterer under mottoet: Respekt og personlighed.

    Website:
    1. Champagne er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte vindistrikt, i passende afstand til Flandern, England og... Paris, som altid har været gode aftagere af vine fra Champagne. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.

      Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig ud på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrunden - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes, som altid, afgørende for kvaliteten.
    Champagne Blanc de Meunier Brut Zéro, Premier Cru laves 100% på Pinot Meunier-druer, som selekteres på vinhusets Premier Cru-vinmarker mellem Reims og Epernay. Det er yderst sjældent at lave en champagne på ren Pinot Meunier, men Leclerc-Briant viser her, at man kan lave både kødfulde, cremede og meget harmoniske vine med denne drue.

    Vinen er både gæret og modnet i 9 måneder på store træfade, inden den tappes på flasker til 2. gæringen, som varer i præcis 3 år. Vinen er en såkaldt Zéro Dosage, hvor man ikke tilsætter sukkerlikør efter degorgeringen, og vinen er derfor i den tørre stil (Brut).

    Blanc de Meunier har en flot, blank, gylden/grøn farve med meget små, vedvarende bobler, som melder om en champagne med stor friskhed og sprødhed. I den flotte, afrundede og frugtrige duft finder man nuancer af grønne æbler, friske druer, citronmelisse, kryddermynte og kvæde, men også god mineralitet og en let saltet stil. Med iltning afslører vinen mere eksotiske toner af appelsinblomst, kaprifolium og milde krydderier (spidskommen, muskatnød). Smagen er både kødfuld, cremet og mineralsk, med lækre nuancer af appelsin, ferskner, brændte mandler og svesker. Den slutter med en fantastisk harmoni mellem finesse, fedme og kompleksitet. Perfekt til festlige lejligheder, til skaldyr eller fisk. Prøv den også med en carpaccio af kalvekød eller til oste som fx Comté, Mimolette eller røget Esrom (fx Bovbjerg).

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Decanter 100 skala 92/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Falstaff Magazin 95/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Revue des Vins de France 17.5/20 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Guide Gault Millau (F) 16/20 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 1.719,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar