Midt på gågaden i Roskilde ligger der en slikbutik for voksne. Vi har et bredt sortiment i vin, spiritus, luksusslik, løsvægt te og kaffe, som vi rister hver uge. Derfor forkæler vi dagligt vores kunder, når de skal forkæle sig selv, men også når venner, familie eller medarbejdere skal forkæles med en vingave, gavekurv eller andet. Under butikken er kælderen fyldt med mere end 30.000 flasker vin, og det er også her, at der ugentligt afholdes vinsmagninger, både for private og firmaer.
Vi sætter en ære i at møde alle vores kunder med høj faglighed og god kundeservice – de skal have lyst til at komme igen.