Weingut Stefan Gerhard

Familien bag Weingut Gerhard i Eltville am Rhein (i Rheingau mellem Rüdesheim og Wiesbaden) har dyrket vin siden 1442 og i mange generationer lavet vinene efter devisen: “autenticitet og hæderlighed”. En tradition som forpligter og som de nuværende ejere, Stefan Gerhard og fru Nina, er stolte af at bære videre.

Stefan Gerhard (født i 1959) overtog vingården i 1983 efter en kældermester-uddannelse og flere ophold med vinarbejde i Sydafrika og USA. I dag udgør vinmarkerne på Weingut Stefan Gerhard ca. 3 ha. beplantet med Riesling, Sauvignon Blanc, Cabernet Blanc og Spätburgunder. 90% af markerne er ifølge VDP’s (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) markklassifikation klassificeret som “Erste Lage” (parallelt til 1. Cru i Bourgogne), hvoraf de bedste er markerne “Hattenheimer Wisselbrunnen” og “Hattenheimer Schützenhaus”.

Nina og Stefan besluttede i 2010 at blive medlem af EcoVin (Bundesverband Ökologischer Weinbau) og indledte allerede året efter en overgang til økologisk dyrkning. I dag er alle vinmarkerne økologisk certificerede, og man praktiserer en individuel bearbejdning af disse afhængig af det lokale terroir og den dyrkede druesort. Hos Weingut Stefan Gerhard ønsker man nemlig, at de respektive karakteristika og nuancer fra såvel det lokale terroir som den enkelte druesort skal afspejles mest muligt i alle vine.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.