Champagne Leclerc-Briant kunne i 2022 fejre sit 150 års jubilæum… og selvfølgelig skulle det markeres med en særlig Champagne-cuvée, der på bedste vis illustrerede husets stil og… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
1.609,00 DKK
Lucien Leclerc etablerede i 1872 ’Domaine Leclerc’ i Cumières nær Epernay. Grundlaget var bl.a. de vinmarker som hans kone, Adèle, havde bragt i medgift, da de giftede sig. I mange år producerede vinhuset domaineaftappede champagner og vine, som man leverede til større firmaer i området. I 1955 udvidede Bertrand Leclerc (4. generation) og hustruen Jacqueline Briant familiens virksomhed til også at omfatte et “négoce”, hvor man købte druer eller vine fra udvalgte nabo-producenter via faste aftaler med disse. Firmanavnet blev samtidigt ændret til ’Maison Leclerc Briant’, og man flyttede til de bygninger, som i dag stadig huser firmaet.
Bertrand Leclerc bliver stadig husket som den vinproducent i Champagne, der allerede i 1950’erne interesserede sig for en økologisk/biodynamisk produktion – længe forinden man havde defineret lovgivningen omkring disse dyrkningsmetoder. Sønnen Pascal overtog i 1980’erne faderens arbejde og igangsatte en omlægning til økologi/biodynamik på samtlige vinmarker, hvilket resulterede i en officiel økologisk godkendelse i 2004 og en efterfølgende biodynamisk godkendelse i 2008. Efter Pascals alt for tidlige død i 2010 blev firmaet i 2012 købt af et amerikansk ægtepar, som var meget fascinerede af domainets særlige historie og potentiale.
Champagne Leclerc Briant er med sine 14 hektarer vinmarker kendt som en af de første og mest innovative biodynamiske producenter i Champagne. Markerne er beliggende i Cumières, Hautvillers, Mareuil-sur-Aÿ, Bisseuil og Rilly la Montagne – de fleste af dem klassificeret som Grand Cru og 1. Cru.
Frédéric Zeimett, der allerede under tidligere ansættelser var kendt som bio-entusiast, leder i dag firmaet, assisteret af Ségolène Leclerc, 6. generation i familien bag Leclerc Briant. Firmaet har desuden i flere år sikret sig rådgivning fra ønolog og specialist i biodynamik, Hervé Jestin. Leclerc Briant supplerer druer af egen høst med druer fra en håndfuld faste producenter, som i tæt samarbejde med Frédéric Zeimett og hans team fortrinsvist dyrker deres marker biodynamisk. Man producerer ikke bare vine med respekt for naturen, man laver også champagner, som udtrykker områdets og vinmarkernes særlige karakterer under mottoet: Respekt og personlighed.

Champagne Leclerc-Briant kunne i 2022 fejre sit 150 års jubilæum… og selvfølgelig skulle det markeres med en særlig Champagne-cuvée, der på bedste vis illustrerede husets stil og klasse! Det blev til 3.000 nummererede flasker ”Cuvée 150ème Anniversaire”, hvor få flasker har fundet vej til Danmark!
Denne særlige cuvée er lavet på lige dele Pinot Meunier og Chardonnay fra nogle af de bedste 1. Cru-parceller på ejendommen i Cumières. Herfra opnår man altid vine, som er meget mineralske og ”præcise”. 90% af druerne er fra årgang 2014, og de resterende 10% er Reserve-vine ”Chèvres Pierreuses” fra årgangene 2008, 2009 og 2010. Flaskeaftapningen til 2. gæring på flaske (champagnisering) fandt sted i juli 2015 og degorgeringen i februar 2022, med en ”dosage” (tilsætning af sukkerlikør) på 2 g. sukker/liter (Brut Zéro). De næsten 7 år på flaske under 2. gæringen har givet en perfekt dannelse af små, meget vedvarende bobler, som afsløres i glasset.
Vinen har en flot, blank, lysgylden farve med grønligt skær. Duften er indtagende og cremet, med komplekse nuancer af ingefær, appelsinblomst, honning, ristet brød og en smule vanilje. Smagen er meget karakterfuld og kompleks, med friske nuancer af citrusfrugter, krydderurter, markblomster og pebermynte samt diskrete karakterer af røde bær. Vinen slutter tør, sprød, mineralsk og elegant. En særlig oplevelse!
Serveres alene eller til de bedste gastronomiske kreationer med skaldyr eller fisk samt til asiatiskinspirerede retter med and, kylling eller kalv.
Aperitif
Asiatisk
Fisk
Skaldyr
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle