Druerne til denne vin hentes på den familieejede vinmark ”Ascona”, som ligger på et plateau ca. 835 m.o.h. i Santa Cruz Mountain-bjergene. Selv om solen er ret barsk i området,… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
595,00 DKK
Bag Leo Steen Wines finder man danskfødte Leo Steen Hansen. Som søn af en køkkenchef blev hans interesse for god vin og mad vakt i en tidlig alder, og den interesse (især for vinen) blev ikke mindre af, at han som 20-årig kom i lære hos sommeliermester Orla Farmann på Munkebjerg Hotel. Senere havde han i nogle år jobs på gode restauranter i Frankrig, Spanien og Italien, mens han tog sin europæiske sommelieruddannelse. I 1997 blev han chefsommelier på Restaurant Kong Hans i København, og i den forbindelse var han bl.a. på en rejse til Californien for at udvælge vin. Her blev han så inspireret af den californiske vinscene, at han i 1999 flyttede til Californien med håbet om at fuldføre sin drøm om selv at lave vin. Han havnede i Sonoma, hvor han startede med at arbejde i dagtimerne hos forskellige vinhuse for efterfølgende at arbejde som sommelier i aftentimerne!
I 2002 begyndte han at arbejde hos Stuhlmuller Vineyards i Alexander Valley, hvor han sideløbende tog en ønolog-uddannelse. I 2004 blev han ansvarlig for vinificeringen hos Stuhlmuller, og samtidig startede han sit eget firma, Leo Steen Wines, hvor han sideløbende lavede et par vine i eget regi. Via gode relationer til ejere af nøje udvalgte parceller, fik han således mulighed for at købe druer af topkvalitet.
I dag er Leo fuldtidsbeskæftiget i sit eget firma, foruden ved at han stadig udfører konsulentopgaver for bl.a. Stuhlmuller. Han har gennem årene udvidet sin portefølje betragteligt og har høstet stor anerkendelse for sine vine, som han søger tilnærmet den europæiske stil så meget som muligt. En del af opskriften herpå er fokus på naturgær, lavere alkoholindhold og mindre brug af ny eg. Leo er samtidig optaget af at øge bæredygtigheden i sin vinproduktion, herunder anvendelse af biodynamiske og økologiske principper.

Druerne til denne vin hentes på den familieejede vinmark ”Ascona”, som ligger på et plateau ca. 835 m.o.h. i Santa Cruz Mountain-bjergene. Selv om solen er ret barsk i området, giver højden og de kølige havbriser fra det nærliggende Stillehavet en god afkøling. Dette, sammen med en undergrund af ren havbund, med aflejringer af sand og kalk, giver perfekte vækstforhold til Cabernet Franc, som her kan modne stabilt, uden at blive overmoden og kedelig. Høsten foregår normalt midt i september, hvor druerne stadig har deres bid og sprødhed i behold samt et passende alkoholpotentiale (ca. 13%).
Druerne gæres på gæringskar, som er åbne i toppen, med druernes egen gærkultur og med 20-30% hele klaser for at fremhæve Cabernet Francs naturlige græsagtige karakter og tannin, som senere giver større friskhed og bid. Presningen foregår med en lille, gammeldags håndpresse, hvor trykket er meget skånsomt. Vinen bliver derefter overført på 2/3 æggeformede kar af beton og 1/3 træfade (450 og 500 l., 2 år gamle), hvor en spontant, malolaktisk gæring sættes i gang, efterfulgt af en modning i ca. 10 måneder. Vinen bliver aftappet uden klaring eller filtrering.
I duften finder man klassiske toner af kirsebær, blåbær og brombær, men også mere sarte toner af roser, violer og lavendel, samt en let røget karakter til sidst. Smagen er mere kødfuld og struktureret end duften varsler, med sødlige nuancer af modne frugter, bitter chokolade og hvid peber. Vinen er ekstremt charmerende og sprød i eftersmagen, hvor de frugtrige og let krydrede nuancer blander sig, hvilket giver en meget harmonisk og umiddelbar vin.
Den vil egne sig perfekt til grillet kød - svinekød, lam eller kalv - især serveret med rosmarin, basilikum eller andre krydderurter.
And
Fuglevildt
Gris
Lam
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle