Nebbiolo-druerne til denne Barbaresco Riserva hentes fra MGA-vinmarken ”Rabajà” i Barbaresco. Vinhuset har måttet undvære forsyninger af druer fra denne berømte vinmark siden… Læs mere
6.250,00 DKK
Vinhuset Vietti ligger i distriktet Langhe i Piemonte – nærmere betegnet ved landsbyen Castiglione Falletto, som især er kendt for sine Barolo-vine. Vingården er grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Carlo Vietti og takket være de efterfølgende generationer, er der siden opkøbt adskillige vinmarker – heriblandt nogle af de højest estimerede ”Cru’er” i Barolo.
1960’erne blev en afgørende epoke for firmaet, da Luciana Vietti giftede sig med den berømte vinmager og kunstkender, Alfredo Currado, der bl.a. var den første til at producere enkeltmarksvine (fra bl.a. cru-vinmarken ”Rocche di Castiglione”), hvilket gjorde ham til en vigtig trendsætter i Barolo. Alfredo blev også kaldt for ”Arneis’ fader”, fordi han i 1967 introducerede en hvidvin udelukkende frembragt på denne sjældne, lokale drue. Det var desuden også ham, der i 1974 hyrede italienske kunstnere til at udsmykke etiketterne på nogle af Viettis vine – en praksis som fortsat eksisterer.
Svigersønnen, Mario Cordero, overtog i 1980’erne ledelsen af firmaet og sønnen, Luca Currado Vietti, og dennes hustru, Elena, overtog derefter i 1990’erne og fremefter. Alfredos livsværk har gennem årene været videreført med samme entusiasme og stræben efter at producere vine i absolut topklasse. I 2016 sælger de to grene af Vietti-familien firmaet til den amerikanske familie Krause (Krause Group), som bl.a. driver en kæde af dagligvarebutikker i USA. Ved købet bliver det aftalt, at Luca og Elena fortsætter ledelsen af Vietti frem til begyndelsen af 2023, hvorefter familien Krause nu selv har overtaget den daglige ledelse. Kontinuiteten i forhold til den høje kvalitet på Vietti-vinene er dog stadig i meget sikre hænder hos chiefwinemaker, Eugene Palumbo, som har været hos Vietti siden 2001.

Nebbiolo-druerne til denne Barbaresco Riserva hentes fra MGA-vinmarken ”Rabajà” i Barbaresco. Vinhuset har måttet undvære forsyninger af druer fra denne berømte vinmark siden 1980’erne, men i årgang 2019 kunne man igen sikre sig en aftale og producere vinen. Parcellen, man råder over, ligger i en højde af 235 til 315 m.o.h., på en skråning som vender mod syd/sydvest, og som er anlagt på en klassisk undergrund af mergel, ler og kalk, med vinstokke plantet i 1969.
Den alkoholiske gæring foregår på åbne ståltanke og varer ca. 3 uger med daglige omrøringer og overpumpning. Vinen flyttes derefter på små træfade (barriques), hvor den malolaktiske gæring starter. Efterfølgende modnes vinen i 30 måneder på en blanding af store slovenske træfade og franske barriques.
Vinen har en flot, intens rubinrød farve. Duften er meget koncentreret, med nuancer af violer, modne hindbær og røde kirsebær, friske krydderurter (mynte, salvie) og lækre toner af eksotiske krydderier. Man finder nogle af de samme nuancer i smagen, hvor vinen virker ret elegant, harmonisk og især charmerende. Som altid hos Vietti, er det vinens balance mellem de delikate og sarte toner og den gode struktur og kompleksitet, som imponerer mest.
Fuglevildt
Okse
Ost
Råvildt
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle