2/3 af Pinot Noir-druerne til denne vin hentes i Côte de Beaune (Pommard, Pernand-Vergelesses og Chorey-les-Beaune) og 1/3 fra Fixin i Côte de Nuits. Parcellerne vender mod syd og… Læs mere
279,00 DKK
Edouard Delaunay grundlagde i 1893 sit eget vinhus på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits, baglandet til Côte de Nuits. Beliggenheden var således måske en smule beskeden, men takket være sit fremragende udvalg af kvalitetsvine fra hele Bourgogne og sit store netværk, kunne Delaunay snart tælle nogle af de fornemmeste vinforretninger i såvel Frankrig som resten af verden som sine kunder.
Edouard Delaunay blev efterfulgt af to generationer, som stadfæstede firmaet som et af de mest prestigiøse vinhuse i Bourgogne, men med 4. generation ved roret blev sygdom og betydelige opkøb af vinmarker årsagerne til, at familien i 1993 måtte afhænde firmaet. Køberen var den succesrige og ekspanderende kollega i Nuits-St.-Georges, Jean-Claude Boisset, som familien havde nære relationer til.
Vinhuset Edouard Delaunay ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay – 5. generation i vinfamilien. Laurent fik nemlig i 2017 sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. Næsten 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder, og Laurent og hans kone, Catherine, kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning, som i dag er fuldstændig istandsat og udstyret med den mest moderne teknik.
Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen med. Nogle af disse dyrkere havde faktisk tidligere leveret druer til Laurents far og var således meget positive overfor, at familiefirmaet Edouard Delaunay genopstod. Det gav fra starten Laurent en helt særlig privilegeret adgang til køb af topkvalitets-druer, som en ”nybegynder” formentlig aldrig ville kunne opnå at få.

2/3 af Pinot Noir-druerne til denne vin hentes i Côte de Beaune (Pommard, Pernand-Vergelesses og Chorey-les-Beaune) og 1/3 fra Fixin i Côte de Nuits. Parcellerne vender mod syd og sydøst og ligger ved foden af skråningerne, hvor undergrunden især består af aflejringer af ler, kalk og småsten, med god dræning i dybden. Denne diversitet giver dels vine med dybde og styrke, dels mere elegante og frugtrige vine. Sammen giver det en god harmoni.
Alle klaserne er håndplukkede og bliver yderligere sorteret ved ankomsten til kælderen. Inden selve gæringen bliver druerne koldt-macereret for en kort periode, for at optimere farve, duft og smagsekstrakt fra druerne. Vinen modnes i 9 måneder på franske træfade (228 l., 15% nye) for at tilføre mere struktur og kompleksitet.
Bourgogne Côte d’Or Rouge har en blank, rubinrød farve. Duften er forbavsende kompleks, med dybe nuancer af modne kirsebær, solbær, gran og en let, røget, ret charmerende stil. Disse toner fortsætter i smagen, hvor man også finder krydrede toner (bl.a. sort peber), en smule træ og en diskret tannin til sidst. En meget harmonisk rød Bourgogne, med en fin balance mellem blødhed fra Beaune og struktur fra Fixin.
Fisk
Gratinerede retter
Grøntsagsretter
Skaldyr
Sushi
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle