Danske Leo Steen, som til daglig regerer i sit eget vinfirma (Leo Steen Wines) i Sonoma, er ”Scout” på denne vin. Via sit enorme kendskab til området og dets kvalitetsorienterede… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
249,00 DKK
Bag Leo Steen Wines finder man danskfødte Leo Steen Hansen. Som søn af en køkkenchef blev hans interesse for god vin og mad vakt i en tidlig alder, og den interesse (især for vinen) blev ikke mindre af, at han som 20-årig kom i lære hos sommeliermester Orla Farmann på Munkebjerg Hotel. Senere havde han i nogle år jobs på gode restauranter i Frankrig, Spanien og Italien, mens han tog sin europæiske sommelieruddannelse. I 1997 blev han chefsommelier på Restaurant Kong Hans i København, og i den forbindelse var han bl.a. på en rejse til Californien for at udvælge vin. Her blev han så inspireret af den californiske vinscene, at han i 1999 flyttede til Californien med håbet om at fuldføre sin drøm om selv at lave vin. Han havnede i Sonoma, hvor han startede med at arbejde i dagtimerne hos forskellige vinhuse for efterfølgende at arbejde som sommelier i aftentimerne!
I 2002 begyndte han at arbejde hos Stuhlmuller Vineyards i Alexander Valley, hvor han sideløbende tog en ønolog-uddannelse. I 2004 blev han ansvarlig for vinificeringen hos Stuhlmuller, og samtidig startede han sit eget firma, Leo Steen Wines, hvor han sideløbende lavede et par vine i eget regi. Via gode relationer til ejere af nøje udvalgte parceller, fik han således mulighed for at købe druer af topkvalitet.
I dag er Leo fuldtidsbeskæftiget i sit eget firma, foruden ved at han stadig udfører konsulentopgaver for bl.a. Stuhlmuller. Han har gennem årene udvidet sin portefølje betragteligt og har høstet stor anerkendelse for sine vine, som han søger tilnærmet den europæiske stil så meget som muligt. En del af opskriften herpå er fokus på naturgær, lavere alkoholindhold og mindre brug af ny eg. Leo er samtidig optaget af at øge bæredygtigheden i sin vinproduktion, herunder anvendelse af biodynamiske og økologiske principper.

Danske Leo Steen, som til daglig regerer i sit eget vinfirma (Leo Steen Wines) i Sonoma, er ”Scout” på denne vin. Via sit enorme kendskab til området og dets kvalitetsorienterede producenter har han, i samarbejde med Østjysk Vinforsyning, fået mulighed for at udvælge de helt rigtige druer og efterfølgende lavet vinen, så den matcher en veldefineret smagsprofil, der er målrettet den gode gastronomi og det danske marked.
Vinen er lavet på 83% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Druerne er håndplukkede hos Stuhlmuller Vineyards, der er beliggende i den sydligste spids af Alexander Valley (AVA) i Sonoma County. Hovedparten af druerne kommer fra en enkelt parcel (block 11), der er tilplantet i 2001 og som ligger tæt på Russian River på en meget grusholdig jordbund - ideelt til ikke mindst Cabernet Sauvignon. Tilmed bød 2023 på optimale vejrforhold uden ekstreme varmeperioder, hvilket sikrede en lang og harmonisk vækstsæson med perfekt-modnede druer til følge. Efter en skånsom presning blev gæringen foretaget i rustfrie ståltanke, og vinen lagrede herefter i franske egetræsfade i 18 måneder, inden den ufiltreret blev aftappet.
Farven er klar og dyb rubinrød, og i duften byder vinen på delikate aromaer af sorte kirsebær, solbær og violer. Smagen er meget indbydende med elegante, frugtdrevne elementer samt noter af tørrede urter, lakrids og sorte oliven i fornem symbiose med bløde og modne tanniner samt et diskret og fint integreret fadpræg. En helt igennem charmerende vin med et godt lagringspotentiale.
Servér vinen ved ca. 16 °C til stegte eller sammenkogte retter med lam, okse eller vildt.
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle