Som de fleste producenter i Bourgogne oplevede Domaine François Carillon en nærmest katastrofal årgang i 2021, med en sen forårsfrost, som reducerede produktionen med 50-88% i… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
239,00 DKK
Familien Carillon har lange og stolte traditioner for vindyrkning, da en af deres forfædre, Jean Carillon, allerede i 1520 var vinbonde i Puligny. Fra 1960’erne og frem til 2010 var det Louis Carillon, der var i front i firmaet af samme navn, men efter dennes død delte de to sønner, Jacques og François, familiens dengang 12 ha. vinmarker mellem sig. Fra årgang 2010 har det således været vinene fra Domaine François Carillon, som vi har haft fornøjelsen af at kunne tilbyde. François ejer og dyrker i dag i alt 16 ha. vinmarker fordelt i kommunerne Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Saint-Aubin. Listen over de fornemme parceller som huset ejer, er ganske enkelt imponerende, og samtidig er diversiteten meget betydelig, da porteføljen af vine er spredt ud på ikke færre end 16 forskellige appellationer i de tre kommuner.
François Carillon anses som en af de mest betydende producenter i Puligny-Montrachet, og hans dygtighed og seriøsitet er kendt langt ud over landsbyens grænser. Det smitter naturligvis af på kvaliteten af vinene, som med rette anses for at tilhøre den absolutte elite i det distrikt, som samtidig er det fineste og mest prestigiøse, når det gælder hvidvinene i Bourgogne.

Som de fleste producenter i Bourgogne oplevede Domaine François Carillon en nærmest katastrofal årgang i 2021, med en sen forårsfrost, som reducerede produktionen med 50-88% i forhold til det normale. Nogle producenter – som François Carillon – vendte blikket mod Sydfrankrig (hvoraf navnet ”Cap au Sud” – som betyder ”kurs mod syd”), hentede druer som Chardonnay og Pinot Noir på udvalgte steder, og vinificerede dem i deres kældre. Dette for i det hele taget at kunne tilbyde vine til deres sædvanlige kunder. En spændende fornyelse med vine, som selvfølgelig bliver solgt under Vin de France appellationen. Succesen med 2021-udgaven af denne vin var så overvældende, at man besluttede at fortsætte med ”Cap au Sud” i nye årgange.
François Carillon hentede Chardonnay-druerne til denne vin nord for Nîmes i Sydfrankrig, nær landsbyen Montagnac. Her, ved den nordlige del af Cévennes-bjergene, giver ler- og især kalkholdige skråninger perfekte forhold til dyrkning af hvidvine - i særdeleshed druen Chardonnay. Vinmarkerne er omgivet af buske, spredte skove og vilde urter, som man i området kalder ”guarrigue”. Vinstokkene er plantet i 1990 på bløde skråninger i en højde af 250 m.o.h.
Efter ankomsten til kældrene i Puligny-Montrachet igangsættes en gæring i klassiske Bourgogne-fade (228 l., 20% nye) med en efterfølgende malolaktisk gæring og en modning i 11 måneder på samme type fade. Til sidst bliver vinen sammenstukket i større ståltanke og hviler et par måneder inden aftapning.
Farven er dejlig gylden, og i duften finder man Chardonnays klassiske "smørrede" karakter og meget friske nuancer af vilde blomster, lime, fersken og en smule tropiske frugter. Dens tørhed og struktur i eftersmagen matcher fint de let eksotiske toner, vinen byder på, og gør den meget harmonisk og intens. En yderst spændende sydfransk Chardonnay med Carillons uforlignelige klasse.
Vinen vil egne sig til alle fiske- eller skaldyrsretter (bl.a. suppe) men også til en gryderet med fjerkræ i hvid sauce. Serveres afkølet men ikke iskold.
Fisk
Kylling
Skaldyr
Sushi
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle