Batailley 2017 er sammensat af 80% Cabernet Sauvignon, 17% Merlot og 3% Petit Verdot fra vinstokke, som i gennemsnittet er 46 år gamle. Vinificeringen forløber separat for hver… Læs mere
849,00 DKK
Château Batailley (5. Cru Classé i 1855) er en af de ældste ejendomme i Pauillac med dokumenteret vinproduktion på stedet siden det 17. årh. Ejendommen havde skiftende ejere frem til 1924, hvor den blev købt af de to brødre, Marcel og Francis Borie. Familien var også ejere af et af de mest anerkendte vinhuse i Bordeaux-området, grundlagt af deres farfar i 1870, og som efter 2. verdenskrig har heddet Borie-Manoux. Nogle år forinden, i 1941, var de to brødre blevet enige om at opdele Château Batailley i to, og Francis overtog herefter den del, som blev til Château Haut-Batailley (også 5. Cru Classé). Marcel videreførte Château Batailley og sidenhen Borie-Manoux, som han flyttede fra Pauillac til Bordeaux, hvor det i dag stadig har hovedsæde. I 1961 overdrog Marcel Borie ledelsen til sin svigersøn, Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn, Philippe Castéja – og dermed 5. generation – som er ved roret, godt hjulpet af 6. generation – Frédéric Castéja. Foruden ejerskabet af Château Batailley ejer familien også flere andre virkelig velrenommerede slotte i Bordeaux, herunder bl.a. Château Trotte Vieille 1. Grand Cru Classé, Saint-Emilion.
Château Batailley er med sine 60 ha. vinmarker på alle måder typisk for Pauillac-distriktet. Dels består jordbunden af den klassiske blanding af sand, småsten (graves) og ler, som nærmest er perfekt til vindyrkning, og dels er beplantningen i vinmarkerne fordelt på 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc samt 2% Petit Verdot – en meget traditionel fordeling i distriktet. Lægger man hertil det dygtige og erfarne team af vinmagere på slottet, har man forklaringen på, hvorfor vinene fra Château Batailley i dag er særdeles efterspurgte og værdsatte internationalt.

Batailley 2017 er sammensat af 80% Cabernet Sauvignon, 17% Merlot og 3% Petit Verdot fra vinstokke, som i gennemsnittet er 46 år gamle. Vinificeringen forløber separat for hver druesort og parcel, med en lang og kølig gæring på ståltanke, en malolaktisk gæring og en modning i 18 måneder på franske egetræsfade af 225 l., hvoraf de 60% var nye for 2017.
I 2017 blev de fleste store slotte i Pauillac forskånet for hård frost på grund af deres nærhed til floden. Udbyttet var dog begrænset og kvaliteten en smule under 2016. Årgangen byder på klassiske Pauillac-vine, som har mere delikathed og som er mere hurtigmodnende end normalt. Ofte vil man anbefale at drikke Pauillac 2017 før 2016.
Vinen har en dyb, rubinrød farve. Duften byder på ret modne nuancer af mynte, blommer og solbær samt et strejf af vanilje. Smagen er en smule lettere end normalt, men alligevel kompleks og harmonisk, med sarte nuancer af mørke bær og elegante toner af milde krydderier samt lidt lakrids og bitter chokolade til sidst. Eftersmagen er lang og elegant, næsten cool climate-agtig, og det matcher i grunden Pauillac-stilen godt. Vinen vil være en god ledsager til rødt kød, retter med fuglevildt eller lam og til mange stuvede kødretter. Prøv den også til en god, moden rødskimmelost. Batailley fortjener at blive serveret i store glas!
Lam
Okse
Råvildt
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle