360 View Image
2016 CONDRIEU LES AYGUETS Cave Yves Cuilleron
  • Frankrig
    Frankrig
  • Indhold 50 cl
  • Alkohol 13%

”Les Ayguets” er en ganske enestående Condrieu. Mens de fleste vine fra området er tørre, finder man her på etiketten: ”Vendangé par tris de pourriture noble et de grains… Læs mere

Anmeldelser
Wine Spectator

569,00 DKK

Ikke på lager

Caves Yves Cuilleron

Yves Cuilleron er 3. generation i familiefirmaet, som blev grundlagt i 1920 af hans bedstefar. Han overtog i 1987 roret efter sin onkel – dengang med 3,5 ha. i Condrieu og Saint-Joseph. Oprindeligt havde Yves Cuilleron ikke planer om, at han skulle ”gå vinvejen”, for som han udtrykker det: ”For at være ærlig, så var jeg bestemt til mekanik, men det var uden at tage højde for min solide familieopvækst, hvor vin og mad havde en særlig plads”. Så da der ikke var nogen til at efterfølge onklen, tøvede han alligevel ikke et sekund!

Yves Cuilleron har gennem alle årene fulgt en fasttømret filosofi i forhold til, hvordan han ville lave sine vine. De skulle være ”100% hjemmelavede”, og han har afvist færdiglavede tilgange og at kopiere andre. Han har derfor nøje overvåget hvert eneste trin i produktionsprocessen, fra vinstokken til aftapningen, og konstant gentænkt sin egen proces i jagten på den højeste kvalitet. Samtidig har han også forfulgt princippet: ”Hold det så enkelt som muligt”.

Det er hævet over enhver tvivl, at Yves Cuilleron er lykkedes med at frembringe den højeste kvalitet i sine vine, og han anses med rette for at være blandt de absolut ypperste producenter i den nordlige Rhônedal. Han har dygtigt formået successivt at udbygge sin virksomhed, så det i dag fremstår som et helt igennem topmoderne vinhus og med hele 75 ha. marker fordelt i Côte-Rôtie, Condrieu, St. Joseph, Crozes-Hermitage, Saint-Péray, Cornas samt IGP Collines-Rhodaniennes.

I over 25 år har Yves Cuilleron ikke brugt kemi til insektbekæmpelse, men derimod teknikken ”seksuel forvirring”, som ofte er anvendt i økologisk produktion. Kunstgødning har også været bandlyst. Der pløjes kun i begrænset omfang, og græsset får lov at gro mellem rækkerne. På det seneste har han omlagt til kontrolleret økologisk dyrkning, og fra og med årgang 2025 forventes alle hans vine at være økologisk certificerede.

Condrieu

Indhold Kommer snart

Om produktet

”Les Ayguets” er en ganske enestående Condrieu. Mens de fleste vine fra området er tørre, finder man her på etiketten: ”Vendangé par tris de pourriture noble et de grains passerillés”. Noget som giver oplysning om, at vinen er lavet på druer, som er angrebet af ”den ædle råddenskab” eller er tørrede på vinstokken, og som er høstet ad flere omgange. Man anvender Viognier-druer fra enkeltstående sydvendte parceller – den største hedder ”Ayguets” – anrettet i terrasser, hvor druerne får lov at hænge længere end normalt.

Et par uger inden høsten fjerner man en del af bladene på vinstokkene for at give en bedre eksponering mod solen og undgå for megen fugtighed, som vil give alt andet end ”ædel” råddenskab og ødelægge de klaser, man skal bruge som senthøstede. Høsten foretages manuelt – klase for klase ad flere omgange, og gæringen foregår ligeledes i små portioner på små nyere barriques. Den strækker sig over det meste af vinteren. Vinen bliver modnet i 8 måneder på de samme små fad.

I duften finder man helt klart typiske, ”overmodne” frugtnuancer, som man kender fra Sauternes eller fra andre vine lavet på senthøstede druer, rosiner, bivoks, honning, gule eksotiske frugter. Men Condrieus typiske toner af ferskner, abrikos og grønne krydderurter kommer også meget frem i både duft og smag. Det er en vin, hvor man selvfølgelig finder masser af sødme, men også Cuillerons klassiske, delikate og friske”touch”.
Bruges til foie gras, til desserter – eller ganske enkelt som dessert. Prøv den også som aperitif... og giv den god tid. Det fortjener den!

Specifikationer

Varenr

02716821625

Årgang

2016

Land

Frankrig
Frankrig

Indhold

50 cl

Alkohol

13,5%

Druesammensætning

Viognier

Hent produktark

Download PDF

Er du fyldt 18 år

Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle