2012 hører til blandt de besværlige årgange i Champagne, hvor man måtte vise al sin faglige kunnen i vinmarkerne, især hen over foråret og først på sommeren. Heldigvis fik man… Læs mere
44.459,00 DKK
Champagne Louis Roederer er grundlagt i 1776 og er et af de sidste store og eksklusive champagnehuse, som stadig er familieejet – aktuelt under ledelse af Frédéric Rouzaud, som er 7. generation. Firmaet befinder sig i en meget privilegeret situation, da familien gennem alle årene løbende har udvidet deres markbesiddelser, så de nu ejer hele 250 ha. (420 parceller!) af de absolut bedste marker i Champagne – alle klassificeret som Grand Cru eller Premier Cru. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne – Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs.
Louis Roederer har i mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principper – herunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har også søgt at øge biodiversiteten ved bl.a. at plante hække og frugttræer i og omkring vinmarkerne samt etableret bistader. I forhold til de aktuelle klimaforandringer har huset iværksat et enestående bevaringsprogram, det eneste af sin slags i Frankrig, for bl.a. deres genetiske plantearv med henblik på at udvælge de mest modstandsdygtige vinstokke. Forsøg med nye (gamle) druesorter er også en del af programmet.
Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.

2012 hører til blandt de besværlige årgange i Champagne, hvor man måtte vise al sin faglige kunnen i vinmarkerne, især hen over foråret og først på sommeren. Heldigvis fik man masser af sol på sensommeren, noget som sikrede en perfekt modning for de få, men meget koncentrerede druer. 2012 betragtes allerede nu som en af de allerstørste årgange i Champagne, med masser af struktur og fylde, finesse og harmoni.
Cristal Rosé 2012 er lavet på Pinot Noir (56%) og Chardonnay (44%) fra Roederers egne 1. Cru marker i Aÿ; Verzenay, Verzy og Cumières for Pinot Noir, og Le Mesnil, Oger og Avize for Chardonnay. For at opnå Cristal Rosés smukke farve og stil bruger man hos Louis Roederer en såkaldt ”skind-macerering”, hvor skindet fra Pinot Noir druerne i flere timer holdes i kontakt med mosten inden presning. Til denne vin anvender man bl.a. Pinot Noir fra nogle af firmaets ældste vinstokke i Cumières, som producerer ekstremt modne druer med en usædvanlig aromakoncentration. For 2012 er ca. 15% af vinen gæret på træfade - og uden efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen er derefter champagniseret på flaske (2. gæringen) i 6 år og er tilsat 8 g. doseringslikør pr. liter. Efter degorgeringen er vinen gemt yderligere 8 måneder hos Roederer inden frigivelse.
Cristal Rosé 2012 har en flot laksefarve med gyldne nuancer. Boblerne er små, lette og vedvarende. I duften byder 2012 på mange, komplekse detaljer. Her finder man klassiske nuancer af røde bær som skovjordbær, vilde hindbær, fuglekirsebær, men også mere eksotiske toner af appelsinskal, mandarin, jernurt og akacieblomst. Selv om smagen er meget frugtrig og sammensat, er det først og fremmest finessen, renheden og charmen, som dominerer i Cristal Rosé 2012. De tre nøgleord bør være: Elegance, skjult styrke og vedvarenhed. Prøv den til kaviar, fisk, hummer, østers eller bare som en sublim aperitif!
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle