Crozes Hermitage Rouge M blev for første gang produceret i 2019. Navnet Mule Noire (det sorte muldyr) kommer af, at man før i tiden i området brugte muldyr til markarbejdet. Vinen… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
265,00 DKK
Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Efter ham fulgte 6 generationer i Jaboulet-familien, som i løbet af årene opkøbte perler af vinmarker i hovedsageligt det nordlige Rhône – eksempelvis i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Cornas.
Efter Gérard Jaboulets pludselige død som 55-årig i 1997 gik det navnkundige familiefirma en vanskelig tid igennem, da der ikke var nogen børn, der kunne sikre endnu et generationsskifte. Hans hustru samt andre familiemedlemmer måtte derfor træde til i driften, men de havde på flere måder svært ved at få det til at løbe rundt. I 2006 sælger de derfor firmaet til den schweiziske familie Frey, som desuden også ejer Château la Lagune, 3. Cru Classé (Bordeaux) og Château Corton C (tidl. Ch. de Corton-André) i Aloxe-Corton (Bourgogne) foruden ved at have besiddelser i Champagne og i Valais (Schweiz).
Allerede nogle få år efter overtagelsen havde familien Frey fået bragt Paul Jaboulet Aîné tilbage i den absolutte elite i Rhône. Den ældste datter i familien, Caroline, har forestået genopbygningen, og alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i bl.a. Côte-Rôtie og Condrieu er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som i dag andrager i alt 105 ha., beliggende mellem Cornas i syd og Côte-Rôtie i nord. På det seneste har man nemlig besluttet, at kun vinene fra områderne i den nordlige Rhônedal skal indgå i firmaets portefølje. Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber fra nøje udvalgte vindyrkere, som man har faste aftaler med.
Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet iværksattes I 2013 en stort anlagt overgang til økologisk dyrkning af alle firmaets egne marker. Fra og med årgang 2016 er (minimum) alle domaine-vinene fra Paul Jaboulet Aîné derfor certificeret økologiske.

Crozes Hermitage Rouge M blev for første gang produceret i 2019. Navnet Mule Noire (det sorte muldyr) kommer af, at man før i tiden i området brugte muldyr til markarbejdet. Vinen er lavet på økologiskdyrkede Syrah-druer primært fra ejendommen Domaine de Thalabert, som har tilhørt Paul Jaboulet Aîné siden 1834 og som er det ældste domaine i appellationen. Druerne hentes fra de yngste vinstokke på ejendommen (ca. 25 år). Desuden henter man en del fra andre økologiske vindyrkere i appellationen, som man har langtidskontrakt med.
Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser à 25 kg. for at undgå oxydering. Vinen er gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke i ca. 3 uger med løbende omrøringer. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 12 måneder på en kombination af 50% store franske egefade, 25% små franske træfade og 25% ståltanke.
Med Mule Noire ønskede man hos Paul Jaboulet at lave en rød Crozes-Hermitage, som modnede hurtigere i forhold til nogle af husets andre vine fra samme distrikt. Vinen har en klassisk, mørkerød, tæt farve. Duften nærmest vælter ud af glasset, med nuancer af mørke kirsebær, vilde brombær, violer og sort peber. I smagen er vinen både kødfuld og sprød, med masser af frugtnuancer, fint suppleret af toner af tørre krydderier og en smule lakrids. Eftersmagen er harmonisk og åben og man fornemmer et godt gemmepotentiale. Server den til lam, vildt eller okse, gerne tilberedt med løg, hvidløg og vilde svampe.
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle