”Embellie” Vin Mousseux de Qualité er lavet på 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay – en sammensætning som er klassisk for mousserende vine flere steder i verden. Druerne hentes fra… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
219,00 DKK
Det er Catherine og Laurent Delaunay samt deres datter, Jeanne, der står bag vinhuset Abbotts & Delaunay i Languedoc. Huset er en del af familiens overordnede firma, Delaunay Vins & Domaines, tidligere kendt som Badet Clément, som bl.a. også inkluderer bourgognefirmaet Edouard Delaunay. Jeanne er 6. generation i vinfamilien Delaunay og er winemaker og daglig leder af Abbotts & Delaunay.
I 2005 fik familien mulighed for at overtage vinfirmaet Abbotts og den tilhørende ejendom, ”La Métairie d’Alon”, beliggende i Magrie i den højtbeliggende del af Aude-dalen (Limoux). Firmaet var blevet grundlagt i 1996 af den australske kvinde, Nerida Abbotts, og navnet på firmaet blev herefter Abbotts & Delaunay.
Domaine de la Métairie d’Alon består i dag af 25 ha. vinmarker, fordelt på 25 parceller og på 11 navngivne vinmarker omkring landsbyen Magrie, mellem Limoux og Roquetaillade. Vinmarkerne er alle økologisk dyrkede og beplantet med druesorterne Chardonnay og Pinot Noir. Vinene, der produceres under domaine-navnet, Métairie d’Alon, er alle fornemme eksempler på, hvad ”Bourgogne kan udvirke i Sydfrankrig”.
De øvrige Abbotts & Delaunay-vine afspejler på bedste vis den enorme spændvidde, som vinene fra Languedoc-området i dag byder på. Firmaet producerer her et bredt udvalg af AOP og IGP vine, som kvalitetsmæssigt sigter højt og prismæssigt fornuftigt!

”Embellie” Vin Mousseux de Qualité er lavet på 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay – en sammensætning som er klassisk for mousserende vine flere steder i verden. Druerne hentes fra flere økologiskdyrkede parceller på ejendommen La Métairie d’Alon, omkring landsbyen Magrie nær Limoux. Vinstokkene er mellem 5 og 25 år gamle og vokser på en ler-, sand- og kalkholdig undergrund, som er perfekt for begge druesorter. Vinmarkerne ligger i en højde af 300-400 m.o.h. og udsættes for store temperaturforskelle mellem dag og nat – noget som giver en lang, stabil modning af druerne, med aromatiske og sprøde vine til følge – en god kombination for mousserende vine. Området mellem Pyrenæerne og Middelhavet oplever også af og til voldsomme tordenbyger, men det gode vejr kommer som regel hurtigt tilbage! Denne type for opklaring i vejret kalder man lokalt for ”Embellie”…
Druerne håndplukkes tidligt om morgen, og klaserne presses hele straks efter ankomsten til kælderen. Efter en almindelig alkoholisk gæring gennemgår vinen en 2. gæring på flaske (Méthode Traditionnelle). Vinen indeholder 6 g. restsukker/l. og er af typen Extra Brut.
”Embellie” har en flot, gylden farve og en fin, livlig mousse. I duften finder man både Pinot Noirs umiddelbare og frugtrige toner og Chardonnays mere eksotiske nuancer af citrusfrugter, hvide ferskner og lidt græs. I munden har vinen en god, mineralsk struktur, men finessen og friskheden dominerer til sidst. Det er en meget vellavet og harmonisk tør, mousserende vin med en sjælden balance mellem frugten, sødmen og alkoholen. Server den som aperitif, som ledsager til små ”hapser” til en festlig lejlighed eller til fisk og skaldyr.
Aperitif
Drinks
Fisk
Skaldyr
Sushi
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle