Mas del Serral 2009 er lavet på Xarel.lo og Bastard Negre fra den biodynamiskdyrkede vinmark Clos del Serral (1,92 ha.) i Sant Sadurní d’Anoia, hvor man i 1954 plantede begge… Læs mere
2.999,00 DKK
Selv om de aktuelle bygninger, der i dag danner rammen omkring firmaet Raventós i Blanc, først blev bygget i 1986, har familien lavet vin på stedet siden 1497 – i ikke mindre end 21 generationer! Vingården ligger i Sant Sadurni d’Anoia og midt i de 90 ha. vinmarker, som med tiden er blevet erhvervet af generationer i familien siden starten. Familien er ikke kun kendt for sine fremragende vine, men også for at være de absolut første til at lave cava i området – i 1872 med druer fra netop disse vinmarker.
I dag ledes firmaet af 21. generation, Pepe Raventós, som med sin visionære og samtidig traditionsbundne tankegang har formået yderligere at positionere vinhuset som et af Spaniens mest profilerede og kvalitetsorienterede, og for hvem terroir-drevne vine er et mantra. Bæredygtighed og cirkulær tankegang spiller ligeledes en meget stor rolle med vinmarker, skove, søer, floder og husdyr indgående i et lukket kredsløb.

Mas del Serral 2009 er lavet på Xarel.lo og Bastard Negre fra den biodynamiskdyrkede vinmark Clos del Serral (1,92 ha.) i Sant Sadurní d’Anoia, hvor man i 1954 plantede begge druesorter mellem hinanden. Marken ligger på en nord og nordvestvendt skråning, hvor de kølige forhold giver længere modning af druerne. Dette og markens undergrund, som er ca. 16 mio. år gammel og som domineres af kalk og forsteninger, giver vine med god syre, finesse og aroma. I 2009 oplevede man en del regn i løbet af marts og april, men ellers et tørt og køligt forår, hvor vinstokkene kunne udvikle sig langsomt og uden sygdom. Juli gav en tilpas mængde regn, således at vinstokkene fint kunne klare augusts ekstreme varme og tørke. Det var således perfekt modne druer, man kunne høste fra 7. september, ca. 10 dage senere end normalt.
Druerne blev håndplukket i små kasser à 15 kg. Kun de bedste klaser blev brugt til denne vin. Presningen foregik med lavt tryk og med hele klaser, og gæringen fandt sted på stål- og cementtanke, udelukkende med druernes egen gær. Derefter blev ”basisvinen” modnet i 17 måneder på sit ”lie” (bundfald) i ståltanke. Til sidst foregik andengæringen på flaske (Méthode Traditionelle) i ikke mindre end 100 måneder (over 8 år!). Efter 2 ugers drejning på reoler, blev vinen degorgeret uden brug af svovl. Produktionen er begrænset til 849 magnumflasker i årgang 2009.
En lang proces og et selektivt udvalg af kvalitetsdruer giver her en enestående intensitet, fedme og struktur samt friske og delikate nuancer af eksotiske frugter, grønne blade og krydderurter. Brug den som aperitif, til skaldyr eller fisk, eller ost.
Aperitif
Asiatisk
Skaldyr
Sushi
Tapas
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle