I hver årgang siden 2007 eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
219,00 DKK
Weingut Jurtschitsch hører til på vingården Sonnhof i Langenlois, et gammelt kloster fra det 16. århundrede, og som med sine 700 år gamle, oprindelige vinkældre er et af områdets flotteste vinhuse. Familien Jurtschitsch overtog Sonnhof i 1868, og råder i dag over 62 ha. vinmarker, og det er helt klart et af Østrigs førende vinhuse – såvel i forhold til kvalitet som kvantitet. Jurtschitsch er virkeligt et familieforetagende. De tre brødre, Edwin, Paul og Karl Jurtschitsch, som i mange år henholdsvis tog sig af dyrkning, vinificering og marketing, har nu overladt roret til den unge generation, repræsenteret ved Alwin og Stefanie Jurtschitsch. Efter færdiggørelsen af deres vinuddannelser arbejdede de i New Zealand, Australien og Frankrig, inden de returnerede til vingården i Langenlois.
Et af deres første tiltag var at gå over til økologisk dyrkning på alle deres marker, som både ligger på tung, lerholdig jord og på mere mineralholdige jorde ved Zöbinger Heiligenstein (hvor Riesling kommer fra). ”Den måde hvorpå vi behandler og dyrker vore vinmarker – med så naturlige teknikker som muligt – vil have en kæmpe indflydelse på de vine, som vores børn og børnebørn vil kunne producere på ejendommen i fremtiden”, siger man hos Jurtschitsch.
Vinguiden Gault Millau: ”Weingut Jurtschitsch er det mest spændende vinhus i Langenlois lige nu.”

I hver årgang siden 2007 eksperimenterer man hos Jurtschitsch med vine fra fx bestemte parceller, områder eller druesorter, vine som kun produceres i begrænsede mængder. Ikke mindst nye, unge vinmagere i kælderen ønsker ofte at afprøve en ny teknik, en ny idé, en ny filosofi – og er spændte på resultatet. Vinene i serien ”Discoveries from Langenlois”, som fx ”Mon Blanc” hører til, er således unikum-vine, som giver det fulde udtryk af bestemte kombinationer, hvor terroir, druekarakter og vinificeringstype spiller en stor rolle.
”Mon Blanc” laves på økologiskdyrkede Riesling, Grüner Veltliner, Weissburgunder, Gelber Muskateller og Donauriesling druer, der kommer fra højtbeliggende (op til 400 m.o.h.) vinmarker i Langenlois. Undergrunden består af gnejs, glimmer og skifer, blandet med muld i overfladen. Dette tvinger rødderne til at hente deres næring dybt nede i jorden, og det giver vine med meget stor kompleksitet, koncentration og en mineralitet, som er ganske særpræget. Mens vinmarkerne, hvor vinen gror, nærmest bages i solen med ekstreme varmegrader, er vinstokkene samtidig udsat for kolde vinde fra de barske nabobjerge i Waldviertel. Denne vekslen mellem varme og kulde er med til at fremme eksotiske aromaer i vinene.
Druerne bliver håndplukket på de forskellige parceller og sammenstukket. Efter en skånsom afstilkning bliver de hele druer gæret med deres naturlige gærceller i store træfade. Derefter lader man vinen løbe naturligt fra, og overfører den i små neutrale fade, hvor den modner i 6 måneder. Vinen er hverken klareret eller filtreret, hvorfor den godt kan virke en smule sløret i flasken.
”Mon Blanc” er en ganske kompleks, men samtidig meget harmonisk og charmerende vin. Den har Grüner Veltliner og Weissburgunders klassiske tørhed og bid, men også Muskateller og Rieslings spændende eksotiske nuancer (abrikos, mynte, eukalyptus). Tanninen og strukturen vil uden tvivl give vinen en god udvikling i flasken, men hvorfor vente? Vinen er utrolig spændende nu! Server den som aperitif, til asiatiskprægede skaldyrs- eller fiskeretter. Prøv den også til fjerkræ.
Fisk
Salat
Skaldyr
Sushi
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle