Morey-St.-Denis 1. Cru ”Les Millandes” ligger lige under Grands Cru’erne Clos de la Roche og Clos St. Denis, på en blød skråning med en jordbund af rødt ler og muld, blandet med… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
1.349,00 DKK
Edouard Delaunay grundlagde i 1893 sit eget vinhus på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits, baglandet til Côte de Nuits. Beliggenheden var således måske en smule beskeden, men takket være sit fremragende udvalg af kvalitetsvine fra hele Bourgogne og sit store netværk, kunne Delaunay snart tælle nogle af de fornemmeste vinforretninger i såvel Frankrig som resten af verden som sine kunder.
Edouard Delaunay blev efterfulgt af to generationer, som stadfæstede firmaet som et af de mest prestigiøse vinhuse i Bourgogne, men med 4. generation ved roret blev sygdom og betydelige opkøb af vinmarker årsagerne til, at familien i 1993 måtte afhænde firmaet. Køberen var den succesrige og ekspanderende kollega i Nuits-St.-Georges, Jean-Claude Boisset, som familien havde nære relationer til.
Vinhuset Edouard Delaunay ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay – 5. generation i vinfamilien. Laurent fik nemlig i 2017 sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. Næsten 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder, og Laurent og hans kone, Catherine, kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning, som i dag er fuldstændig istandsat og udstyret med den mest moderne teknik.
Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen med. Nogle af disse dyrkere havde faktisk tidligere leveret druer til Laurents far og var således meget positive overfor, at familiefirmaet Edouard Delaunay genopstod. Det gav fra starten Laurent en helt særlig privilegeret adgang til køb af topkvalitets-druer, som en ”nybegynder” formentlig aldrig ville kunne opnå at få.

Morey-St.-Denis 1. Cru ”Les Millandes” ligger lige under Grands Cru’erne Clos de la Roche og Clos St. Denis, på en blød skråning med en jordbund af rødt ler og muld, blandet med småsten. Vinmarken er kendt for at give meget harmoniske vine med god balance mellem friskhed, elegance og charme på den ene side og dybde, struktur og velour på den anden side. De minder meget om vinene fra deres berømte naboer, men også om vine fra Gevrey-Chambertin. Allerede i 1980’erne, da Laurent Delaunay arbejdede for en af de bedste producenter i området, blev han fuldstændig betaget af netop vinene fra ”Les Millandes”.
Høsten forgår manuelt og tillader en god selektering af klaserne. Efter en 100% afstikning bliver druerne skånsomt mast og gæret på tank med løbende omrøringer. Kun druernes egne gærceller anvendes. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 18 måneder på klassiske Bourgogne-fade (228 l.), de første 6 måneder på et år gamle fade og de følgende 12 måneder på nye fade fra Citeaux-skoven i Bourgogne.
Farven er dyb, rubinrød, og i duften finder man lækre, komplekse nuancer af hindbær, jordbær, tyttebær og syltede kirsebær samt krydrede toner af friskkværnet sort peber. Smagen er i starten både kødfuld og sammensat med toner af syrener, violer, mynte, tobak, lakrids og mørk chokolade, men med lidt iltning kommer vinens finesse og sarthed frem. De mange forskellige nuancer smelter meget flot sammen med en diskret trækarakter og en tannin, som uden tvivl vil bære vinen i mange år endnu. Serveres til fx fuglevildt, råvildt eller til modne rødskimmeloste.
Fuglevildt
Okse
Ost
Råvildt
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle