360 View Image
2021 OWN ROOTED PINOT NOIR Willamette Valley, Nicolas & Jay
  • USA
    USA
  • Indhold 75 cl
  • Alkohol 13%

Pinot Noir-druerne til denne vin, som Nicolas & Jay lavede for første gang i årgang 2017, hentes fra ”ikke podede vinstokke” (Own Rooted), plantet på tre forskellige vinmarker… Læs mere

Anmeldelser

Der er i øjeblikket ingen anmeldelser

1.249,00 DKK

På lager (6 stk.)

Nicolas & Jay

Det er en af Bourgognes mest berømte producenter, Jean-Nicolas Méo fra Domaine Méo-Camuzet og en af Californiens mest kendte forretningsmænd inden for musik og media, Jay Boberg, som i 2013 forenede deres respektive talenter og fælles entusiasme i et nyt vinprojekt i Willamette Valley i Oregon. Filosofien var klar: At forene traditionerne fra Bourgogne med Oregons ganske særlige terroir for Pinot Noir. Jean-Nicolas Méo og ønologen Tracy Kendall står for vinificeringen.

Druerne hentes på enkelte parceller fra flere såkaldte AVA-klassificerede distrikter i Willamette Valley, bl.a. det højtbeliggende Eola-Amity Hills, på skråningerne ved det kølige kystområde McMinnville, i det varmere Dundee Hills med den særlige røde undergrund samt fra topvinmarken Bishop Creek Vineyard i Yamhill-Carlton.

Hovedparten af parcellerne er dyrket efter økologiske eller biodynamiske principper, og de resterende er ”LIVE-Certified” (livecertified.org.).

Willamette Valley

Indhold Kommer snart

Om produktet

Pinot Noir-druerne til denne vin, som Nicolas & Jay lavede for første gang i årgang 2017, hentes fra ”ikke podede vinstokke” (Own Rooted), plantet på tre forskellige vinmarker i Willamette Valley for min. 30 år siden. En del af blandingen kommer således fra en af vinhusets egen parceller i vinmarken Bishop Creek Vineyard i Yamhill-Carlton AVA, beplantet i 1988 og som altid giver meget fyldige og koncentrerede Pinot Noir-vine med nuancer af mørke bær. En anden del kommer fra Hylands Vineyard, som med sine 45 år, er den ældste vinmark i McMinnville AVA og tilfører sprødhed, nerve og struktur. Den sidste del kommer fra Nysa Vinyard i Dundee Hills AVA, beplantet i 1990 af Michael Mega, og som bringer elegance, nuancer af røde bær og en spændende krydret stil.

Druerne fra de forskellige parceller plukkes, når de er optimalt modne, eller når de udtrykker karakteren fra parcellen fuldt ud. Klaserne transporteres straks til kælderen i mindre beholdere for at undgå oxydering. Hver parcel vinificeres separat, og gæringen foretages efter en 100% afstilkning. Både den malolaktiske gæring og den efterfølgende modning i 15 måneder foregår på franske træfade (50% nye). Efter sammenstikningen af de forskellige cuvéer og en kort hviletid på tank, er vinen aftappet uden klaring og filtrering.

”Own Rooted” Pinot Noir har en meget umiddelbar og aromatisk duft, med nuancer af vilde roser, blommer og kandiserede røde frugter. Krydrede toner af hvid peber, muskatnødder og enebær kommer hurtigt frem og giver en sart, eksotisk karakter. Efter lidt iltning afslører smagen både koncentration og kompleksitet, med sarte nuancer af kirsebær, blåbær, vilde hindbær, chokolade og milde krydderier. Det slutter med et godt bid, charme og masser af frugtkoncentration. Vinen giver utroligt meget af sig allerede i sin ungdom.

Server den til and, kalv, lam – gerne tilberedt med skovsvampe eller bær.

Specifikationer

Varenr

03909812135

Årgang

2021

Land

USA
USA

Indhold

75 cl

Alkohol

13%

Druesammensætning

Pinot Noir

Hent produktark

Download PDF

Er du fyldt 18 år

Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle