Navnet ”Champ-Gain” betyder noget i retningen af ”genvundet mark”, og siger noget om, at vinmarken blev indrettet på et areal, som oprindeligt var skov, på den øvre del af… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
2.049,00 DKK
Familien Carillon har lange og stolte traditioner for vindyrkning, da en af deres forfædre, Jehan (Jean) Carillon, allerede i 1520 var vinbonde i Puligny. Fra 1960’erne og frem til 2010 var det Louis Carillon, der var i front i firmaet af samme navn, men efter dennes død delte de to sønner, Jacques og François, familiens dengang 12 ha. vinmarker mellem sig. Fra årgang 2010 har det således været vinene fra Domaine François Carillon, som vi har haft fornøjelsen af at kunne tilbyde. François ejer og dyrker i dag i alt 16 ha. vinmarker fordelt i kommunerne Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Saint-Aubin. Listen over de fornemme parceller som huset ejer, er ganske enkelt imponerende, og samtidig er diversiteten meget betydelig, da porteføljen af vine er spredt ud på ikke færre end 16 forskellige appellationer i de tre kommuner.
François Carillon anses som en af de mest betydende producenter i Puligny-Montrachet, og hans dygtighed og seriøsitet er kendt langt ud over landsbyens grænser. Det smitter naturligvis af på kvaliteten af vinene, som med rette anses for at tilhøre den absolutte elite i det distrikt, som samtidig er det fineste og mest prestigiøse, når det gælder hvidvinene i Bourgogne.

Navnet ”Champ-Gain” betyder noget i retningen af ”genvundet mark”, og siger noget om, at vinmarken blev indrettet på et areal, som oprindeligt var skov, på den øvre del af Montrachet-skråningen. Den ligger vest for landsbyen Puligny, ved grænsen til St. Aubin mod sydvest og Blagny mod nord, lige ovenfor vinmarken ”Les Folatières”. Højden, som går fra ca. 320 til 380 m.o.h. - nærmest på grænsen til hvor højt man kan dyrke vin - og orienteringen mod øst, giver masser af sol om dagen og ret kølige nætter, forhold som giver en langsom, stabil modning af druerne og derved masser af aroma, sprødhed og smag. Desuden giver den ler- og kalkholdige undergrund med en meget stenrig overflade en finesse, mineralitet og klasse, som man ellers kun finder i Grand Cru-vine.
François Carillon ejer en parcel på ca. 2 ha. i vinmarken Champ-Gain, beplantet med Chardonnay-vinstokke, som er over 50 år gamle. Vinificeringen er tilpasset årgangen, men hovedreglen er, at mosten får et kort ophold på store tanke efter presningen, inden den flyttes til franske træfade (228 l., 20% nye) hvor gæringen foregår. Efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 12 måneder på de samme fade. Til sidst modnes vinen i 6 måneder på ståltanke. Vinen er naturligt dekanteret og kun let filtreret inden aftapning.
Det er de frugtrige, aromatiske og en smule eksotiske toner, som dominerer i duften for Champ-Gain, med lækre, æteriske nuancer af citrusfrugter, melon og mango. Smagen er mineralsk, frisk og med god struktur, og med iltningen får vinen mere delikate og komplekse toner. I eftersmagen finder man også letrøgede nuancer (flint), men først og fremmest en god syre. Servér den til de bedste kreationer med skaldyr (hummer, krabbekløer, østers) eller fisk.
Fisk
Østers
Skaldyr
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle