Hos Quintarelli producerer man kun Amarone-vine i de bedste årgange. I gode årgange bruger man druer fra de parceller, man normalt bruger til Amarone, til at lave Rosso del Bepi… Læs mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser
1.799,00 DKK
Quintarelli er nok det tætteste, man kan komme på en ”Romanée-Conti” i Valpolicella, da familien i mange år og i flere generationer har produceret de måske mest prestigiøse og legendariske vine i Valpolicella. Firmaet var frem til 2012 ledet af lige så legendariske Giuseppe Quintarelli, som fik meget stor betydning for såvel familiefirmaet som for vinproduktionen i Veneto som helhed.
Giuseppe Quintarelli tøvede ikke med at gøre brug af nye vinificeringsteknikker samtidig med, at han udviste stor respekt for traditionerne i området. Da han i 2012 døde, 84 år gammel, var mange spændte på, hvad der ville ske med det berømte vinhus. Men både hans kone Franca, deres døtre Fiorenza og Silvia samt børnebørnene Marco, Francesco og Lorenzo har siden taget udfordringen op, og det ser ud til, at de i årenes løb nåede at lære en del af mesteren! Ikke kun familiefirmaet har nydt godt af Giuseppe Quintarellis kunnen i årenes løb, i det han var kendt for, med kyndig vejledning og praktisk hjælp, at hjælpe unge vinbønder i distriktet med at komme i gang. Han var bl.a. også derfor meget respekteret af alle i området.
Vingården ligger i San Peretto i kommunen Negrar, og hos Quintarelli er håndværk fortsat nøglen til kvalitet. Vinmarkerne (12 ha.) producerer et begrænset udbytte af meget koncentrerede druer. Høsten foregår manuelt med en kraftig selektering både under plukning og ved ankomst til kælderen.
Vinene fra Quintarelli er ”klassiske i den mest klassiske forstand”, og de befinder sig fortsat øverst på podiet i Valpolicella!

Hos Quintarelli producerer man kun Amarone-vine i de bedste årgange. I gode årgange bruger man druer fra de parceller, man normalt bruger til Amarone, til at lave Rosso del Bepi (”Bedstefars rødvin”), Veneto IGT og i ”svage” årgange, laver man hverken Amarone eller Rosso del Bepi.
Rosso del Bepi er sammensat af 55% Corvina og Corvinone, 30% Rondinella, og en sammensætning af 15% Cabernet (Sauvignon og Franc), Nebbiolo, Croatina og Sangiovese. Druerne håndplukkes medio september, med en skrap selektering. Hos Quintarelli bruger man i alt kun 15-30% af druerne på de udvalgte parceller til Recioto, Amarone eller Rosso del Bepi. Efter høsten fortsætter druerne med at modne/tørre naturligt i små trækasser og måtter af pil. Spor af botrytis begynder som regel at dukke op ultimo november/primo december og fortsætter til slutningen af januar. Her bliver de tørre druer skånsomt presset, og mosten begynder spontant at gære med druernes egne gærceller. Efter den langsomme gæring (45 dage), bliver vinen flyttet til små og mellemstore slavonske træfade, hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og bliver modnet i 7 år. Som altid hos Quintarelli foregår aftapningen uden klaring eller filtrering.
Når man opdager kvaliteten og kompleksiteten af Quintarellis Rosso del Bepi (som i virkeligheden er en Amarone deklassificeret som Veneto IGT), får man en idé om husets ”ægte” Amarones klasse! Den har en aroma, en fylde, en struktur og en harmoni, som ganske enkelt er fremragende. Duften byder på nuancer af blommer, violer, kirsebær og krydderier, som både charmerer og forfører. Smagen har en fantastisk harmoni mellem de velour- og frugtagtige toner (brombær, solbær, blommer), med sarte eksotiske toner, og de mere delikate og elegante nuancer af hyben, roser og granatæbler, som matcher den mineralske eftersmag ganske godt. Gemmepotentialet er enormt, men vinen charmerer allerede hele vejen igennem.
Gryderet
Lam
Okse
Råvildt
Da det her på siden er muligt at købe alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle