RealVarenavn:

2021 CHARDONNAY RIED LORES ØKO Thermenregion, Johanneshof Reinisch

Billede zoom:
Billede:
0040532_johanneshof_ried_lores_chardonnay_new
Navn:
  1. Varenr.:
    00405322135
  2. Årgang:
    2021
  3. Land:
    Østrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    14,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
0%
Betinget procent:
Navn:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Chardonnay
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Asiatisk, Fisk, Skaldyr
    Beskrivelse:
    Familien Reinisch har produceret vin i fire generationer i Thermenregion, nær landsbyen Tattendorf, ca. 30 km. syd for Wien. Det hele startede meget beskedent i 1923 med en enkelt parcel på 0,5 ha. i vinmarken Ried Mitterfeld, men ejendommen er siden vokset til i alt 40 ha. omkring landsbyerne Tattendorf, Gumpoldskirchen og Guntramsdorf. Disse tre steder giver, med deres store forskelle i den lokale terroir, mulighed for at dyrke mange forskellige druesorter. Hovedvægten (65%) er på røde druer som Pinot Noir, St. Laurent, Zweigelt, Merlot m.fl. Hvidvinene frembringes primært på de lokale druer Rotgipfler og Zierfandler, men også på Chardonnay og Sauvignon Blanc.

    Den aktuelle vingård Johanneshof blev i 1995 opført af Johann Reinish, en af Østrigs mest berømte vinpersonligheder og far til de tre brødre, Hannes, Michael og Christian, som i dag i fællesskab har ansvaret for familiefirmaet. Johanneshof er udstyret med såvel traditionelle som moderne vinificeringsfaciliteter, som sammen med de tilliggende markers særdeles gode beskaffenhed og familiens mangeårige erfaring, giver rigtig gode muligheder for at producere store vine. Rustfrie ståltanke anvendes, men også træfade i et meget alsidigt udvalg (store som små, nye som gamle) til gæring og/eller modning. Egetræet til fadene hentes lokalt, idet vinhuset selv udvælger træ fra Wienerwald syd for Wien og selv tørrer stavene i 3-4 år. Ristningen af fadene afhænger af vinen og årgangen, men ligger som regel i den lette ende.

    I 2004 påbegyndte Johanneshof Reinisch en overgang til økologisk produktion, og i 2014 blev man officielt certificeret som økologisk vinproducent.

    Johanneshof Reinisch placeres i dag af mange vineksperter og vinguider blandt eliten af østrigske vinproducenter.
    Website:
    1. Weinbaugebiet Thermenregion (2.181 ha.) ligger syd for Wien og blev oprettet under indførelsen af Østrigs nye vinlov i 1985, ved at slå to distrikter sammen: Gumpoldskirchen og Bad Vöslau. Navnet Thermen er hentet fra romernes berømte badeanlæg Thermae Pannonicae (der i dag ligger i Baden), som udnyttede stedets svovlholdige, varme vandkilder. Romerne skulle bruge vin til gæsterne i deres badeanlæg og ikke mindst til soldaterne fra to nærliggende garnisoner. Således blev der for mere end 2000 år siden plantet vinstokke! Senere, i Middelalderen, var det Cistercienser-munke fra Bourgogne, som genskabte vinmarkerne omkring deres kloster i Heiligenkreuz.

      I den nordlige del af Thermenregion, omkring Gumpoldskirchen, Pfaffstätten, Baden, Guntramsdorf og Traiskirchen, laver man især hvidvine på særprægede, lokale druesorter som Rotgipfler (beslægtet med Grüner Veltliner), Zierfandler, Neuburger, men også Chardonnay. I den sydligste del, omkring Bad Vöslau, Sooß, Tattendorf og Teesdorf, er det til gengæld rødvinene, der dominerer - lavet på Pinot Noir, St. Laurent og Zweigelt, men også på Merlot og Cabernet Sauvignon.
    Chardonnay-druerne til denne vin hentes på vinmarken Ried Lores (4 ha.) i Tattendorf, tæt på de marker, hvor man normalt henter rødvinsdruer. Det er områdets køligste vinmark, og sammen med en særpræget undergrund af kalkaflejringer i dybden, og lag af næringsrigt sort vulkanjord i overfladen, giver det perfekte dyrkningsforhold til Chardonnay og i øvrigt også til Sauvignon Blanc. De 25-35 år gamle vinstokke på marken giver Chardonnay-vine med en ideel balance mellem styrke, elegance og struktur.

    Efter en selektiv håndplukning presses druerne i hele klaser straks efter ankomsten til kælderen, og mosten føres direkte i træfade af 225 og 700 l. (50% nye), hvor en spontan gæring starter (med druernes egne gærceller). Derefter gennemgår vinen en malolaktisk gæring og en modning i 10 måneder i de samme fade, med løbende omrøring.

    Vinen har Chardonnays klassiske sprøde, elegante toner i både duft og smag, men også druesortens typiske let-eksotiske og cremede karakter. Man fornemmer terroirens kølige stil og en tørhed og mineralitet, som gør vinen perfekt til gastronomien.

    Matcher skaldyrs- eller fiskeretter (ikke mindst cremede supper), men også retter med lyst kød eller retter med grillede eller stegte grønsager.
    Førpris

    DKK 299,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar