RealVarenavn:

2022 CHABLIS GRAND CRU BOUGROS Domaine Jean-Marc Brocard

Billede zoom:
Billede:
0341122_brocard_chablis_grand_cru_bougros
Navn:
  1. Varenr.:
    03411222235
  2. Årgang:
    2022
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Chardonnay
  1. Anbefales til:
    Fisk, Skaldyr, Østers
    Beskrivelse:
    Jean-Marc Brocard grundlagde i 1973 domainet af samme navn og tilplantede samtidig 0,6 ha. med Chardonnay-vinstokke omkring Sainte Claire-kirken i landsbyen Préhy i Chablis-distriktet. Derefter købte han løbende, når lejligheden bød sig, små parceller i forskellige vinmarker i området, og i dag råder vinhuset over ca. 200 ha. vinmarker i Chablis- og Auxerrois-området. I 1997 blev sønnen, Julien, også tilknyttet den daglige drift, og i dag er det ham som har overtaget ansvaret for dyrkningen og vinificeringen, men stadig godt hjulpet af sin far.

    Den ingeniør-uddannede Julien, med stor interesse for økologi og biodynamik, påbegyndte straks i 1997 en overgang til disse dyrkningsmetoder på en enkelt vinmark på 11 ha. Aktuelt dyrkes nu ca. 60 ha. vinmarker økologisk (Agriculture Biologique) og 40 ha. efter biodynamiske forskrifter (Demeter), men det er planen, at alle 200 ha. vinmarker med tiden skal dyrkes biodynamisk. Domaine Jean-Marc Brocard er i dag anerkendt som det største familieejede vinhus i Chablis, og samtidig en af de største producenter af økologiske/biodynamiske vine i området. Den historiske Sainte Claire-kirke, hvor det hele begyndte, udgør stadig det naturlige centrum for ejendommen.

    Vinene fra Domaine Jean-Marc Brocard bliver ofte fremhævet for deres særlige karakterfuldhed samt deres enestående aroma, finesse og mineralitet.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Chablis
    small-arrow
    1. Chablis-distriktet ligger øst for byen Auxerre, ca. 120 km. fra Beaune. Dette vel nok et af verdens mest berømte vindistrikter producerer tørre hvidvine på Chardonnay. Mens hvide Bourgogne-vine, som produceres længere mod syd i f.eks. Meursault og Montrachet, er gyldne, "fede" og lidt hårde, er vinene fra Chablis straks lidt vanskeligere at definere. En typisk Chablis er aromatisk og blød, men samtidig ren og elegant i smagen. Duften af en Chablis bliver ofte sammenlignet med duften af vådt græs.

      Chablis nordlige placering gør, at vinmarkerne (i alt 5.275 ha.) ofte er udsatte for et lidt barskere klima end Bourgognes vinmarker længere mod syd. Derfor varierer årgangene en del og dermed også vinens evne til at blive lagret. Dog har distriktets 1. Cru-vine, og især vinene fra de syv Grand Cru-marker, ofte mere struktur og fylde og dermed et bedre modningspotentiale. Chablis står for præcis 1/3 af hvidvinsproduktionen i Bourgogne.
    Grand Cru Bougros (i alt 15,79 ha.) ligger yderst mod vest på den skråning, som samler de 7 Grand Cru-vinmarker i Chablis. Dens beliggenhed på den nederste del af skråningen, som nogle steder flader lidt ud, og hovedsageligt vender mod syd og sydvest, giver god beskyttelse mod vindene længere oppe. På den nederste del af marken er vinstokkene anlagt på en fattig, stenrig, aflejringsundergrund, som giver god dræning og kølighed, mens den øverste del mest byder på en dybere jordbund med mergel, ler og kalk, som ligner nabovinmarkerne Preuses og Vaudésir, og giver vinene en lidt varmere stil.

    Jean-Marc Brocard råder over en lille sydvendt parcel i den øverste del af marken, hvor vinstokkene er ca. 30 år gamle, og i overgang til økologisk dyrkning. Druerne presses umiddelbart efter ankomsten til kælderen, og gæringen foretages med druernes egne gærstammer, noget som sikrer, at den enkelte parcels unikke karakter afspejles bedst muligt. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen i 16 måneder sur lie på store træfade, uden omrøring. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og en ganske let filtrering, hvis nødvendigt.

    Chablis Grand Cru Bougros har en flot, gylden farve, med et svagt, sølvagtigt skær. I duften fornemmer man straks de mange soltimer, druerne har fået, med et let eksotisk, varmt præg i vinen og lækre nuancer af fede blomster og sødmefulde, milde krydderier. Efter et øjeblik i glasset udvikler vinen mere styrke, kompleksitet og elegance, med sprøde toner af citrusblade, mandariner og friske mandler. Smagen er ren, struktureret og delikat, med let røgede toner og en god mineralitet til sidst

    En god ledsager til fiske- og skaldyrsretter (pighvar, hummer, kammuslinger). Dens struktur gør den også velegnet til lyst kød. Prøv den også til ovnstegte grønsager eller til gratinerede vegetarretter.
    Førpris
    Førpris: DKK 749,00

    DKK 599,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar