RealVarenavn:

2022 SANCERRE GRANDE CUVÉE Domaine Jean Paul Balland

Billede zoom:
Billede:
0130022_Balland_Sancerre_Blanc_Grande_Cuvee
Navn:
  1. Varenr.:
    01300222235
  2. Årgang:
    2022
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    14,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Sauvignon Blanc
  1. Anbefales til:
    Fisk, Ost, Skaldyr, Østers
    Beskrivelse:
    Domaine Jean-Paul Balland har hjemme på ejendommen Les Maillettes i byen Bué i hjertet af Sancerre. Mange generationer i familien Balland har siden 1650 opbygget en lang tradition for at lave rigtig gode vine. Selv i såkaldt svage årgange er Jean-Paul Balland kendt for at producere vine af høj kvalitet. Balland producerer hovedsageligt Sancerre Blanc, men der produceres også en smule Sancerre Rosé og Sancerre Rouge. Vinmarkerne udgør 24 ha. og ligger på de kalkholdige bakker, der gennemskæres af Loirefloden. Domaine Jean-Paul Balland har siden 2017 været Terra Vitis-certificeret (integreret og bæredygtigt vinbrug), og i 2020 overgik man til økologisk dyrkning på alle marker, hvilket betyder at alle vine fra og med årgang 2023 er økologisk certificerede.

    Den unge generation hos Balland - søstrene Isabelle (ønolog og kældermester) og Elise (marketing) - har siden 2001 haft ansvaret på ejendommen, men både far og mor hjælper stadig til. Siden 2017 er det Isabelles mand, Julien, som har haft ansvaret for dyrkningen i vinmarkerne.

    Vinene fra Jean-Paul Balland har gennem årene opnået talrige udmærkelser for deres høje kvalitet, og alle afspejler de på bedste vis de klassiske træk, der beskriver vinene fra Sancerre - sprøde, elegante og friske vine med stor renhed og mineralitet.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Sancerre
    small-arrow
    1. Sancerre hører med til Loire distriktet, selvom området i grunden ligger lidt afsides i forhold til de andre appellationer. Det er sammen med nabodistrikterne Pouilly Fumé og Ménetou-Salon de østligste vinområder i Loire sydøst for byen Orléans. Nogle af de bedste Loire vine kommer herfra.

      Årsagen til områdets berømmelse og vinenes generelle høje kvalitet skyldes dels landskabet og jordbunden samt vinbøndernes stolthed over distriktet. Vinmarkerne i Sancerre er anlagt på flotte grus-, flint- og kridtholdige bakker, som gennemskæres af Loirefloden. Mange af dem vender mod solen og er beskyttet mod vinden fra nord. Dette er for eksempel gældende for nogle af de bedste marker i området Chêne Marchand, Chemarin, Clos d´Ervocs, Le Rochoy, La Comtesse og La Moussière.
    Sancerre "Grande Cuvée" produceres kun i de bedste årgange og laves udelukkende på Sauvignon-druer, som kommer fra parceller (i alt 2,14 ha.) med 25 til 45 år gamle vinstokke, hvor 60% ligger på den såkaldte "Caillottes" jordbund og 40% på "Terres Blanches". "Caillottes" består af grus og kalksten og giver meget delikate vine, og de hvide "Terres Blanches" består af ler og kridt, som giver kraftigere vine. Høsten foregår ved håndkraft, og druerne bliver umiddelbart efter afstilket og presset med en skånsom luftpresse. Mosten gennemgår en lang gæring med druernes egne gærceller i 600 l. træfade, og bliver derefter modnet på sit "lie" (bundfald) i ca. et år med 60% på træfade (600 l.) og 40% på ståltanke.

    Når man smager Jean-Paul Ballands "almindelige" Sancerre, kan man næsten ikke forestille sig, at det vil være muligt at lave en bedre vin i området, men når man har smagt hans "Grande Cuvée", reviderer man sin opfattelse. Denne vin er absolut toppen af Sancerre. I farven finder man områdets klassiske grønlige skær, og i duften er vinen intens, med delikate nuancer af mandler, litchi, hyldeblomst og citrusfrugter. I smagen har man en fylde, en fedme og en finesse, som kun de største Sauvignon-vine giver. Eftersmagen er lang, og selvom vinen må betragtes som en meget kraftig vin, efterlader den et indtryk af friskhed, finesse og mineralitet. Server den til en god fisk i sauce eller til østers og skaldyr - f.eks. hummer eller kammuslinger.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Decanter World Awards Bronze/ Medal
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 299,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar