RealVarenavn:

2021 LOVELY LILLY, PINOT NOIR Baden, Shelter Winery

Billede zoom:
Billede:
0034041_Shelter_Lovely_Lilly
Navn:
  1. Varenr.:
    00340412135
  2. Årgang:
    2021
  3. Land:
    Tyskland
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Pinot Noir
  1. Anbefales til:
    Grill, Gris, Grøntsagsretter, Kylling, Lam
    Beskrivelse:
    Bag det tyske Shelter Winery finder man Hans-Bert Espe og Silke Wolf, som begge har læst ønologi på vinuniversitet i Geisenheim og senere omdannet teori til praksis hos flere vingårde verden over. I 2003 lejede de sig ind i en nedlagt ammunitionsbunker, som det canadiske flyvevåben havde bygget i 1960. Her, under et tykt lag af beton, jord og græs, installerede de moderne vinificeringsudstyr og nye franske egetræsfade til de første vine på druen Pinot Noir.

    I 2006 blev faciliteterne for små, og da en kollega tilbød dem plads i sine nyopførte bygninger, slog de til. Fra starten har deres filosofi været primært at satse på Pinot Noir (lidt Chardonnay er dog kommet til) samt at frembringe sande kvalitetsvine. Til det har man brug for gode vinmarker, sunde druer, masser af tid og dygtigt håndværk. Shelter Winery henter sine druer udelukkende fra egne vinmarker i Kenzingen og Malterdingen, mellem Lahr og Freiburg. Selv om de har fravalgt en kontrolleret økologisk eller biodynamisk produktion, praktiserer Hans-Bert og Silke en gennemført bæredygtig dyrkning på deres vinmarker. Det indebærer bl.a., at ingen ukrudt- eller insektsmidler og ingen pesticider mod skimmel- og svampesygdomme anvendes - ikke engang de produkter, som er godkendt til økologi.

    Vinum Weinguide 2021 skriver om Shelter Winery: "De folk er på vej til eliten af Pinot Noir i Tyskland" - Gault & Millau Weinguide 2021: Shelter Winery: 4 klaser ud af 5 mulige.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Baden
    small-arrow
    1. Baden er Tysklands sydligste vindistrikt og landets tredje største. Det strækker sig langs den østlige bred af Rhinen (hvor Alsace i Frankrig ligger på den vestlige bred), startende ved foden af det nordlige Schwarzwald og ned til den schweiziske grænse, hvor det slutter. Distriktet består af otte 'Bereich' - subdistrikter, hvor Kaiserstuhl, Ortenau, Badisches Frankenland og Badische Bergstasse/Kraichgau er de mest kendte.

      De mest anvendte druesorter i området er Spätburgunder (Pinot Noir), Müller-Thurgau, Grauburgunder, Riesling og Weissburgunder. Nyere forskning omkring dyrkning af druer og klimaændringer giver Baden gode ods i fremtiden med hensyn til produktion af rødvine - netop det som mange vinbønder i området er blevet dygtige til. Landskabsmæssigt og vinmæssigt er det et meget interessant område.
    Vinen Lovely Lilly er opkaldt efter Hans-Bert og Silkes nu afdøde terrierhund Lilly, som til sidst nærmest skulle bæres ind og ud af bilen, men ellers i mange år var en trofast følger i alle processer, både i vinmarkerne og i kælderen. Det er den, der stadig er afbildet på etiketten.

    Vinen er lavet med Pinot Noir høstet på forskellige parceller i Baden-området, med vinstokke som er mellem 3 og 25 år gamle (gennemsnittet: 15 år). Druerne er håndplukket i den sidste halvdel af september, gennemgår en total afstilkning ved ankomsten til kælderen og gæres køligt på åbne rustfrie ståltanke med 4 daglige omrøringer i 10 dage. Efter en malolaktisk gæring, bliver vinen modnet i 12 måneder på store, brugte træfade og derefter 3 mdr. på ståltanke.

    Pinot Noir Lovely Lilly er mere til den liflige og delikate side, end til den kraftige. I duften finder man klassiske toner af kirsebær, kirsebærsten og hindbær. Smagen er sprød og kølig, med en udmærket struktur og en behagelig afrundet finish. Det er en meget charmerende Pinot Noir som bør serveres let afkølet. Prøv den til pasta- og risottoretter med fjerkræ, kalv eller svinekød, til gratinerede retter, til grønsagsretter og til grillet fisk.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    James Suckling 91/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 149,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar