RealVarenavn:

2021 COTEAUX BOURGUIGNONS ROSÉ Jean-Baptiste Jessiaume

Billede zoom:
Billede:
0371423_Jessiaume_Coteaux_Bourguignons_Rose
Navn:
  1. Varenr.:
    03714232135
  2. Årgang:
    2021
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Gamay
  1. Anbefales til:
    Gris, Grøntsagsretter, Kylling, Pasta
    Beskrivelse:
    Jean-Baptiste Jessiaume er 6. generation i en familie i Santenay, som har handlet med vin siden det 18 årh. og selv dyrket vin siden 1830. Da Jean-Baptiste var teenager, var det imidlertid andre græsgange, som først tiltrak sig hans opmærksomhed: Fodboldens græsgange. Efter et ophold på AJ AUXERRE Academy kom han til GLASGOW RANGERS og STANDARD LIEGE, og han siges at have været på Sir Alex FERGUSONs liste til en prøveperiode hos MANCHESTER UNITED... Om talentet i virkeligheden var større indenfor vinproduktion, eller det var ønsket om at fortsætte familiens vintraditioner i Santenay, som var afgørende, melder historien ikke noget om, men sikkert er det, at talentet udi vin er stort.

    Sikkert er det endvidere, at han tog en vinuddannelse, og allerede som 23-årig modtog han i 2012 prisen som "Young Burgundian Winemaker of the Year", mens han var kældermester hos et stort vinfirma i Côte Chalonnaise. Jean-Baptiste Jessiaumes far (Marc, kældermester) og onkel (Pascal, vindyrkning) solgte i 2007 familiens gamle Domaine i Santenay, men de beholdt dog nogle få parceller i området. I dag arbejder de begge sammen med Jean-Baptiste i det nye vinfirma, som han grundlagde i 2019, midt i landsbyen Santenay.

    Vinene fra Jean-Baptiste Jessiaume afspejler en mere moderne bourgogne-stil - de er relativt mørke (de røde) og med koncentrerede frugtaromaer, afrundede tanniner samt et velintegreret fadpræg.
    Website:
    1. Côteaux Bourguignons er en ny (2012) appellation (AOC/AOP) i Bourgogne for hvid-, rosé- og rødvine, som kommer fra hele Bourgogne området - fra Auxerre mod nord til og med Beaujolais mod syd (Départements Yonne, Côte-d'Or, Saône-et-Loire og Rhône). Den erstatter egentligt den tidligere appellation Bourgogne Grand Ordinaire (også kaldt BGO, tilladt indtil 2013).

      De hvide må produceres på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévine (må kaldes Clairet på etiketten) på Gamay, Pinot Noir og César (den sidste kun i Yonne-departement) samt Aligoté, Chardonnay, Melon og Pinot Blanc. De røde må produceres på Pinot Noir, Gamay, Tressot og César (den sidste kun i Yonne-departement). Følgende druer må også bruges, men må ikke udgøre mere end 10% af blandingen: Aligoté, Chardonnay, Gamay de Bouze, Gamay de Chaudenay. Druerne må bruges som ren drue, eller i blandinger.
    Jean-Baptiste Jessiaumes Côteaux Bourguignons Rosé er lavet på 100% Gamay-druer, som hentes på nogle kalk- og lerholdige parceller (i alt 0,60 ha.), som vinhuset ejer i det nordlige Beaujolais. Høsten foregår manuelt, og druerne bliver presset i hele klaser straks efter ankomst til kælderen. Kontakten af mosten med drueskindet under den langsomme presning er nok til at mosten får sin flotte, lyse, pink farve. Efter en spontan gæring på ståltanke med druernes eget gær, gennemgår vinen en let bundfældning og modnes derefter i 5 måneder på samme type tanke.

    Her prioriterer man umiddelbarhed, frugtkarakter og charme. Farven er lys pink, og i duften afslører vinen straks kølige og indtagende nuancer af roser, ferskner, friske mandler og en smule fuglekirsebær. Smagen er frisk og sprød, med en sart balance mellem tørhed og frugtsødme. En saftig og appetitvækkende rosé.

    Server den til fisk og skaldyr, til fjerkræ, gris eller kalv i lyse saucer samt til ris- eller pastaretter. Også perfekt som aperitif.
    Førpris

    DKK 229,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar