RealVarenavn:

2020 GIGONDAS Pierre Aiguille, Paul Jaboulet Ainé

Billede zoom:
Billede:
0274021_Jaboulet_Gigondas_Pierre_Aiguille
Navn:
  1. Varenr.:
    02740212035
  2. Årgang:
    2020
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    14,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
80%
Betinget procent:
80%
Navn:
Grenache
Procent:
10%
Betinget procent:
10%
Navn:
Mourvedre
Procent:
10%
Betinget procent:
10%
Navn:
Syrah
    Beskrivelse:
    Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain lHermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine. Efter ham fulgte 6 generationer i Jaboulet-familien, som i løbet af årene opkøbte perler af vinmarker i hovedsageligt det nordlige Rhône - eksempelvis i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray.

    Efter Gérard Jaboulets pludselige død som 55-årig i 1997 gik det navnkundige familiefirma en vanskelig tid igennem, da der ikke var nogen børn, der kunne sikre endnu et generationsskifte. Hans hustru samt andre familiemedlemmer måtte derfor træde til i driften, men de havde på flere måder svært ved at få det til at løbe rundt. I 2006 sælger de derfor firmaet til den schweiziske familie Frey, som desuden også ejer Château la Lagune, 3. Cru Classé (Bordeaux) og Château Corton C (tidl. Ch. de Corton-André) i Aloxe-Corton (Bourgogne) foruden ved at have besiddelser i Champagne og i Valais (Schweiz).

    Allerede nogle få år efter overtagelsen havde familien Frey fået bragt Paul Jaboulet Aîné tilbage i den absolutte elite i Rhône. Den ældste datter i familien, Caroline, har forestået genopbygningen og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. (i Rhône). Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på negociant-basis fra vindyrkere, som man har faste aftaler med. Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet iværksatte Caroline Frey i 2013 en stort anlagt overgang til økologisk dyrkning af alle firmaets egne marker. Fra og med årgang 2016 er (minimum) alle domaine-vinene fra Paul Jaboulet Aîné derfor certificeret økologiske.



    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Gigondas
    small-arrow
    1. Vinmarkerne i Gigondas blev anlagt i det 14. århundrede i det bakkede landskab ved foden af den imponerende bjergkæde "Dentelles de Montmirail". Indtil 1956 havde vinstokkene levet i stærk konkurrence med oliventræerne, men samme år ødelagde frosten næsten al vegetation i området, og bønderne måtte derfor se sig om efter nye leveveje og prioriterede dengang vindyrkning. Det har vist sig at være en fornuftig disposition i et område, hvor en stenet undergrund og et solrigt klima giver idéelle betingelser for en perfekt modning af druer. Gigondas opnåede status som Appellation Contrôlée i 1971 og består i dag af ca. 1.191 ha. vinmarker, med 99% rødvine og 1% rosévine.

      Vinene i AOC Gigondas er domineret af Grenache (dog max. 50%), Syrah og Mourvèdre, hvor den sidste skal udgøre min. 15% af blandingen. Andre klassiske Côte-du-Rhône rødvinsdruer (bortset fra Carignan) må max. udgøre 10% i en AOC-vin. Gigondas vinene sammenlignes ofte med Châteauneuf-du-Pape vine, hvor Grenache også dominerer, og de har kraft, karakter, bouquet og lagringspotentiale. Alle disse kvaliteter, samt det faktum at flere producenter i området producerer en konstant høj kvalitet, gør, at Gigondas i dag regnes som en af Frankrigs store vine.
    Det er rækken af spidse klipper som vinmarkerne ligger i skyggen af, som har givet navnet til vinen. Undergrunden her er meget stenholdig, både på grund af erosion af klipperne og aflejring fra tidligere floder. Blandingen med ler og sand giver god dræning og sikrer vandreserver i bunden.

    Vinen er lavet på Grenache (80%), og lige dele Syrah og Mourvèdre fra vinstokke som er 40 år gamle og giver max. 35 hl./ha. Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Vinen er gæret på ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfade.

    Gigondas Pierre Aiguille har en flot, blank, rubinrød farve. Duften er meget aromatisk, med lækkert bid og kølighed og udvikler sig hurtigt i glasset med charmerende jammy nuancer. I munden starter den struktureret og kontant, men udvikler sig mod det bløde og mere delikate. Den slutter med god velour og stor dybde med pirrende nuancer af peber. Server den sammen med gryderetter af lam, vildt med masser af provencalske krydderurter.

    Førpris

    DKK 339,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar