RealVarenavn:

2022 ROUSSILLIÈRE BLANC Vin de France, Yves Cuilleron (50cl)

Billede zoom:
Billede:
0271692_Cuilleron_Roussiliere_Blanc
Navn:
  1. Varenr.:
    02716922225
  2. Årgang:
    2022
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    50,0cl
  2. Alkohol:
    12,0%
Druesammensætning
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Dessert, Frugter, Ost
    Beskrivelse:
    Blandt producenterne i Nordrhône anses Yves Cuilleron for at være en af de absolut allerbedste. Familieejendommen i Saint-Joseph blev grundlagt i 1920, og Yves Cuilleron overtog i 1987 roret efter sin onkel (dengang med ca. 20 ha.). I 1992 lod han et helt nyt domicil bygge samme sted, og han har sidenhen i flere omgange udvidet og fornyet dette.

    Ejendommen består i dag af 75 ha. som er fordelt i Côte Rôtie, Condrieu, St. Joseph, Crozes-Hermitage, Saint-Péray, Cornas samt IGP Collines-Rhodaniennes. Yves Cuilleron har aldrig været tilhænger af ekstreme filosofier i sit arbejde i vinmarkerne. Spørger man, om han dyrker sine vinstokke konventionelt, økologisk eller biodynamisk, er svaret nej til det hele. Min filosofi er enkel: At producere de bedste og de sundeste druer som muligt, ved at bruge mine øjne, min fornuft og min erfaring, i respekt for naturen, siger han.

    I over 20 år har han således ikke brugt kemi til insektbekæmpelse, men derimod teknikken seksuel forvirring, som ofte er anvendt i økologisk produktion. På vinmarker, hvor jordarbejde er muligt (ca. 30 ha.), bruges ikke ukrudtsmidler. Der pløjes kun i begrænset omfang, og græsset får lov at gro mellem rækkerne. På terrasserne (ca. 29 ha.), hvor jordarbejde kan betyde, at jorden skyller væk ved regn, bruges miljøvenlige ukrudtsmidler. Kunstgødning er bandlyst i alle vinmarkerne. Håndarbejde er vigtig i vinmarkerne. Den bedste måde at undgå sygdomsangreb på, er at begrænse produktionen, tynde ud i grene og blade, give vinstokkene mere luft, udtrykker Yves Cuilleron videre.
    Website:
    1. Vin de France (VdF) er den nye klassifikation (fra 2012) for det, som før i tiden hed Vin de Table (VdT), nemlig vine som er produceret i Frankrig, men falder udenfor de andre appellationer. En stor nyhed i Frankrig er, at det nu er fuldt tilladt at give oplysninger på etiketten for en "Vin de France" om den (de) anvendte druesort(er) i vinen, og i øvrigt årgangen.

      Vin de France-vine er oftest blandingsvine fra forskellige områder, hvor kvaliteten afhænger af producenten som udvælger og aftapper vinen. Men det kan også være fremragende "garage" vine, hvor kendte (eller mindre kendte) producenter f.eks. bruger andre druer end de tilladte i deres AOP (Appellation d'Origine Protégée) eller IGP (Indication Géographique Protégée). Det kan osgså være vine, som ikke har opnået godkendelse i en af de mere fornemme appellationer. Man kan altså finde perler blandt Vin de France-vine! Bemærk at for Vin de France må evt. regionsoprindelsen ikke fremgå af etiketten.
    Yves Cuilleron har i flere årgange produceret Condrieu (Les Ayguets) i den søde stil, lavet på overmodne, senhøstede Viognier-druer, som nemt angrebes af den ædle råddenskab (botrytis) - især i de årgange, hvor Rhône flodens morgentåge stiger op ad Condrieus skråninger. I årgang 2000 oplevede Cuilleron, at også Roussanne og Marsanne druer på hans marker klassificeret som Vins de Pays/Vin de France kunne blive angrebet af Botrytis, og han producerede derfor en sød vin, dengang hovedsageligt på druen Roussanne. Han døbte den Roussillière. Siden har han gentaget succesen i de årgange hvor det har været muligt, med en sammensætning af Viognier, Roussanne og Marsanne som varierer efter årgang.

    Druerne bliver håndplukket ad flere omgange fra midt i oktober til midt i november, og kun tørrede (på fransk passerillés) eller druer angrebet af botrytis bliver valgt. Ved hjemkomsten til kælderen bliver druerne presset, og mosten får lov at bundfælde en enkelt gang. Derefter starter den alkoholiske gæring på træfade, med druernes egne vilde gærceller. Den varer helt til vinteren bliver så kold, at gæringen naturligt bliver stoppet af kulden. Modningen varer derefter i 8 måneder på klassiske barriques af 228 l.

    I duften finder man helt klart typiske, overmodne frugtnuancer som abrikoser, kvæde, rosiner, bivoks, honning, gule eksotiske frugter, som man kender fra Sauternes eller fra andre vine lavet på senhøstede druer, men også toner af grønne blade og citrusfrugter. Smagen er meget lækker, sød men med masser af friskhed og delikate nuancer. Vinen kan drikkes i sin ungdom men kan også sagtens nydes efter 10 års lagring. Bruges til foie gras, til blåskimmeloste, til desserter med frugt (abrikos!) eller til sorbet (citron). Prøv den også som aperitif.
    Førpris

    DKK 249,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar