RealVarenavn:

10 YEARS BUAL Madeira, Blandys (50cl)

Billede zoom:
Billede:
0661051_Blandys_Bual_10
Navn:
  1. Varenr.:
    06610510025
  2. Land:
    Portugal
  1. Indhold:
    50,0cl
  2. Alkohol:
    19,0%
Druesammensætning
    Beskrivelse:
    Selv om det er det berømte Madeira Wine Company - en af de vigtigste producenter på Madeira - som markedsfører og distribuerer Blandys Madeira, er det stadig Blandys familien, som ejer vinhuset og vinmarkerne og laver vinene. Syv generationer af samme familie har afløst hinanden siden 1811, og firmaet er i dag den eneste producent på Madeira, der stadig ejes af en enkelt familie, som vel at mærke bor på øen!

    Vinhuset har spillet en afgørende rolle for produktion af Madeira i årenes løb, både for dyrkningstraditionerne og de typiske fremstillingsteknikker, man anvender på øen.

    Blandys ejer vinmarker flere steder på øen, bl.a. i São Jorge (150-200 m.o.h.), São Vicente (nordkysten, 300-400 m.o.h.), Porto Moniz (nord), Seixal (nord) og Câmara de Lobos (sydkysten, op til 500 m.o.h.). Desuden har vinhuset langtidskontrakter om leverance af druer med 26 forskellige små dyrkere fordelt i de fleste vinområder.

    Druerne bliver vinificeret på firmaets ejendom nord for hovedstaden Funchal og bliver derefter modnet både her og i Blandys berømte kældre i midten af byen. Hver type Madeira får et tilpasset antal år på fad, og vinene bliver først aftappet, når de er optimalt udviklede. De er klar til servering efter aftapning og behøver derfor ingen yderligere lagring på flaske.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Madeira
    small-arrow
    1. Den vulkanske ø Madeira, hvor den berømte hedvin af samme navn kommer fra, ligger i Atlanterhavet ca. 600 km. vest for den nordafrikanske kyst. I det 15. årh. kom den under portugisisk herredømme og blev i 1479 hjemsted for den berømte italienske sømand og opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus. Det var ikke ualmindeligt, at især engelske skibe på vej til kolonierne i Nordamerika eller i Vestindien gjorde ophold på Madeira for at proviantere af øens allerede berømte Madeira-vine. Det er ikke helt tilfældigt, at Benjamin Franklin og Thomas Jefferson, som begge var store Madeira kendere, skålede med Madeira, da de skulle underskrive uafhængighedserklæringen.

      Selv om øen er bjergrig og klippeagtig, er Madeira meget frugtbar, da de øverste lag af jordbunden består af smuldret vulkansk lava, ler, grus og spagnum fra de mange træer, som dækkede øen i tidligere tider. Vinmarkerne, som ofte er anlagt på terrasser, dyrkes helt op i en højde af 660 m., og forskellige druesorter anvendes. Madeira vine kan gå fra knastørre til meget søde typer.
    10 Years Old Bual er lavet 100% på Bual-druer, som Blendys henter i forskellige vinområder på Madeira, primært på øens sydkysten mellem Ribeira Brava og Calheta. Typisk giver Bual tørrere Madeira-vine end fx Malmsey, men sødere end Verdelho og Sercial. Efter en skindmaceration og en klassisk gæring på tank (ca. 3 dage) med druernes egne gærceller, bliver Bual-vinen tilsat brandy og modnet på amerikanske træfade, i første omgang i de øverste lokaler på loftet i vinhuset i Funchal efter Canteiro-teknikken. I løbet af modningen bliver vinen flyttet til køligere lokaler midt i huset og slutteligt til stuelokaler, som er endnu køligere. Aftapning foregår efter en naturlig bundfældning og slutblanding, hvor man prioriterer frugtkoncentrationen og harmonien, og hvor gennemsnitsalderen er 10 år.

    Den lange og opmærksomme modning har givet denne halvsød Madeira en god dybde og kompleksitet. Bual har en lys, ravgylden farve. Den er meget kompleks og fyldig i duften, med toner af rosiner, tørre frugter som figner, blommer og mandler samt et diskret strejf af syltede valnødder og vanilje. Smagen har god velour og friskhed, men også en god kompleksitet. Server den til desserter med fx chokolade, tærter med frugter, budding og blåskimmeloste.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    wineanorak.com-Jamie Goode 94/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Wine & Spirits Top 100 Wineries 2021 /
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 299,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar