RealVarenavn:

ADRIANO WHITE RESERVA Ramos-Pinto

Billede zoom:
Billede:
0660302
Navn:
  1. Varenr.:
    06603020035
  2. Land:
    Portugal
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    19,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
0%
Betinget procent:
Navn:
Codega
Procent:
0%
Betinget procent:
Navn:
Malvasia
Procent:
0%
Betinget procent:
Navn:
Rabigato
Procent:
0%
Betinget procent:
Navn:
Viosinho (Viozinho)
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Dessert, Is, Ost
    Beskrivelse:
    Ramos Pinto blev grundlagt i 1880 af Adriano Ramos Pinto. Frem til 1990 fastholdt skiftende generationer i familien ejerskabet og ledelsen af Ramos Pinto, men 110 år efter grundlæggelsen vælger familien at sælge firmaet til franske Champagne Louis Roederer, hvilket på mange måder gav et nyt og mere fremtidssikret grundlag for den fortsatte drift og udvikling. De nye ejere var dog fast besluttede på, at den daglige ledelse fortsat skulle varetages af familien bag Ramos Pinto, da deres enorme ekspertise og dygtighed var afgørende for den udvikling, som Roederer ønskede for firmaet. I dag er det således 4. generation i familien, repræsenteret ved Jorge Rosas, som siden 2016 har stået i spidsen for Ramos Pinto.

    Blandt portvinsproducenterne har Ramos Pinto den særlige position at besidde den højeste andel af egne marker i forhold til produktionens størrelse. Firmaets fire Quintas, ligger i sub-regionerne Cima-Corgo (Quinta do Bom Retiro og Vinha da Urtiga) og Douro Superior (Quinta dos Bons Ares og Quinta de Ervamoira), og de er helt klart et af Ramos Pintos store aktiver, bl.a. fordi disse ejerskaber også giver mulighed for at producere Single Quinta Ports med egne særpræg og karakterer. Ramos Pinto er med deres enestående portefølje af vine en af de absolut bedste producenter i Douro.
    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Douro
    small-arrow
    1. Ca. 90 km. fra floden Douros udmunding i Atlanterhavet starter Dourodistriktet, godt beskyttet mod havet af en ca. 1400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består undergrunden af flere forskellige typer jordbund, hovedsageligt skifer men også smuldrende granit, en blanding som giver de bedste muligheder for vindyrkning. I 1675 fik vinene fra Douro for første gang det navn, som stadig er gældende, nemlig Porto. Navnet kommer selvsagt af, at vinene blev afskibet fra byen Porto. Et fantastisk eventyr hvor både engelske, hollandske og tyske købmænd kom til at sætte deres præg og var med til at gøre vinene verdensberømte.

      I dag bruges de fleste druer som dyrkes i Dourodalen stadig til portvin, men også til hvid- og rødvine (bordvine) i Douro DOC/DOP (Denominação de Origem Protegida). Mange af disse vine er i dag ganske fremragende og fortjener langt større opmærksomhed end de retteligt får - stadig lidt i skyggen af portvinene!
    Som alle andre Portvinshuse producerer Ramos Pinto også hvid portvin ikke bare éen i øvrigt, men faktisk fire af slagsen. Direktør hos Ramos Pinto João Nicolau de Almeida mener, at en stor fejl, man generelt begår hos mange producenter, er at se ned på hvide portvine og samle hele opmærksomheden om de røde. Resultatet er ofte halvkedelige hvide portvine på markedet. Men ikke fra Ramos Pinto. Drueoprindelsen er den samme som for de røde nemlig Ramos Pintos fire Quintas.

    Til Adriano White Reserva bruger man druesorterne Viozinho, (som bringer struktur, finesse og aroma), Rabigato, (som tilfører friskhed og tannin), Malvasia Fina, (som giver en mineralsk karakter, elegance og finesse) samt Codega. Som altid hos Ramos Pinto er druerne håndplukket og gennemgår en kølig skindmacerering inden og efter gæringen. Reserva er sammensat af hvide portvine som i gennemsnit er modnet i 7 år.

    Her finder man eksotiske nuancer af appelsiner, passionsfrugt og krydderier. I smagen er vinen kraftig men samtidig har den en meget charmerende finesse og sprødhed, som giver den en fantastisk harmoni mellem sødme og friskhed. Den vil være perfekt til et lille glas inden et måltid, til foie gras eller sammen med en frugttærte eller frugtsalat. Server den let afkølet.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Wine & Spirits Top 100 Wineries 2020 /
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 189,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar