RealVarenavn:

COLLECTION 244 BRUT GIFTBOX Champagne Louis Roederer (150cl)

Billede zoom:
Billede:
Billede på vej2
Navn:
  1. Varenr.:
    09211120045
  2. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    150,0cl
  2. Alkohol:
    12,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
41%
Betinget procent:
41%
Navn:
Chardonnay
Procent:
26%
Betinget procent:
26%
Navn:
Pinot Meunier
Procent:
33%
Betinget procent:
33%
Navn:
Pinot Noir
    Beskrivelse:
    Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne - Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs, og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.

    Louis Roederer har de seneste mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principper - herunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som frembringer druerne til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 har yderligere 115 ha. marker opnået økologisk certificering, og de resterende vinmarker vil følge efter.

    Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.



    Website:
    1. Champagne er et af de mest berømte vindistrikter i verden takket være dets vine af samme navn, som gennem århundreder har været synonyme med prestige og det lidt sofistikerede liv. Området er ca. 34.000 ha. stort og ligger omkring 150 km. nordøst for Paris, hvilket (i klassisk forstand) gør det til et af de nordligst beliggende vinområder i verden. Området ligger i en unik klimazone, hvor det kontinentale og oceaniske klima mødes, hvilket giver relativt kølige somre. Det bidrager til en langsommere modning af druerne, hvilket er en nøglefaktor, da den giver druerne mulighed for at bevare en høj syre - afgørende for champagnens karakteristiske friskhed og elegance. Jordbunden i Champagne-distriktet er også unik. Den er nemlig meget rig på kalksten, især i form af kridt (Kimmeridge kalk), og sammen med et højt indhold af fossile østers, snegle og andre marine-organismer, bidrager det alt sammen til den særlige friskhed og udtalte mineralitet, som en god champagne byder på.

      Fra de verdensberømte champagnehuse til de små producenters nichevine repræsenterer Champagne en kompleks og fascinerende verden - en destination for luksus, kultur og tradition, og hvor hver flaske champagne er et symbol på århundreders historie og håndværk.
    Louis Roederer besluttede i 2021 at erstatte en af husets mest berømte champagner, Brut Premier, med den nye Collection. Den altafgørende bevæggrund var ønsket om at løfte kvaliteten og karakterfuldheden endnu en tak opad, så huset dermed cementerede sin status som leverandør af en af markedets absolut bedste non-vintage champagner. Collection 244 refererer til, at den primært er baseret på årgang 2019, som er den 244. årgang hos Louis Roederer. De følgende udgaver af Collection vil naturligvis også blive tilføjet et tal, som udledes på samme måde.

    Collection 244 er som nævnt primært baseret på årgang 2019 (54%). Oak-aged Reserve Wines udgør 10% (7 forskellige fadlagrede årgange), og Perpetual Reserve udgør 36%. Perpetual Reserve er en tanklagret vin som er etableret i 2012, og hvor man hvert år påfylder vin fra den aktuelle årgang (2019 i tilfældet 244) svarende til samme års forbrugte mængde. Denne enestående kompleksitet sikrer Collection en høj grad af kontinuitet i stil og kvalitet og samtidig tilføres endnu mere fylde og karakter. Collection gæres og lagres på flaske i min. 3 år, og dosagen - den sukkerlikør, der slutteligt tilsættes, udgør ca. 8 g. pr. liter.

    "Collection 244" er sammensat af 41% Chardonnay, 33% Pinot Noir og 26% Pinot Meunier fra mange forskellige parceller, som er beliggende med 1/3 i hvert af Champagnes bedste distrikter - Vallée de la Marne, Montagne de Reims og Côte des Blancs. Chardonnay tilfører en delikat aroma af modne ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører struktur, tørhed og en dejlig sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig en glimrende madledsager.

    Anmeldelser

    Visual Score:
    Falstaff Magazin 93/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Jasper Morris Inside Burgundy 94/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Robert Parkers The Wine Advocate 93/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Wine Enthusiast 93/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Visual Score:
    Wine & Spirits 92/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 1.249,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar