RealVarenavn:

2020 CREMANT DE BOURG. MILLESIME Perle Rare, Louis Bouillot

Billede zoom:
Billede:
0912052_bouillot_perle_rare_vintage
Navn:
  1. Varenr.:
    09120522035
  2. Årgang:
    2020
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    12,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
10%
Betinget procent:
10%
Navn:
Aligoté
Procent:
45%
Betinget procent:
45%
Navn:
Chardonnay
Procent:
20%
Betinget procent:
20%
Navn:
Gamay
Procent:
25%
Betinget procent:
25%
Navn:
Pinot Noir
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Fisk, Skaldyr
    Beskrivelse:
    Vinhuset Louis Bouillot blev grundlagt i 1877 i Nuits-Saint-Georges, og lige fra begyndelsen valgte man at specialisere sig i mousserende vine. Louis, den ældste søn i familien, var stærkt inspireret af Champagnedistriktet og den største fortaler for den type vine. Hans passion for kvalitet var legendarisk i Bourgogne. Han blev hurtigt kendt for at udvælge de bedste vins de base til sine crémant-vine, men også for at eksperimentere under vinificeringen i forsøget på at forbedre enhver betydende del i fremstillingsprocessen.

    Igennem årene har Louis Bouillot været kendt som en af de mest seriøse og bedste crémant-producenter i Bourgogne. I 1997 blev firmaet opkøbt af vinhuset Boisset, som tilførte såvel kapital som teknisk kunnen, hvilket det dengang 120 år gamle vinfirma havde brug for. De to familier Bouillot og Boisset, som begge var kendte for innovation og kvalitet, var et perfekt match!

    Vejen til en god crémant starter i vinmarkerne, og siden 2004 har Louis Bouillot indgået langtidskontrakter med op til 100 drueleverandører i Bourgogneområdet, med henblik på at definere de bedste dyrkningsmetoder og finde de mest egnede parceller til bestemte druer eller bestemte typer crémants.

    Louis Bouillot ejer 20 ha. vinmarker, som man naturligvis selv dyrker, men huset yder også rådgivning og hjælp til ejerne af de 180 ha. marker, hvorfra man køber druer. Hos Louis Bouillot har man således ansat en viniculteur, som er bindeled mellem firmaet og drueleverandørerne med henblik på at sikre den højeste druekvalitet.
    Website:
    1. Det var nærliggende at benytte Bourgognes klassiske druesorter Chardonnay og Pinot Noir - de samme druer, som er basis for produktion af Champagne-vine - til at producere mousserende vine i Bourgogne. Det var i hvert fald, hvad man gjorde midt i 1800-tallet i Nuit-St.-Georges og ikke mindste i Côte Chalonnaise. I en periode, hvor man oplevede besvær med at afsætte "almindelige" hvide og røde Bourgognevine, var nye varanter velkommen. I mange år oplevede man faktisk mousserende vine fra Bourgogne som "Bourgogne Mousseux" og endda "Meursault Mousseux" eller "Pommard Mousseux", før det, vi i dag kender som Crémant de Bourgogne, kom til.

      Officielt fik Crémant de Bourgogne (Blanc eller Rosé) sin egen Appellation (AOC) i 1975, med krav om druesorter (Chardonnay, Pinot Noir men også Aligoté, Melon, Sacy og Gamay), produktionsarealet (Bourgogne/Beaujolais, Yonne, Côte-d'Or, Saône-et-Loire og Rhône), vinificering (Méthode Traditionelle, min. 9 mdrs gæring på flaske). De fleste producenter af Crémant de Bourgogne findes stadig i dag omkring Nuit-St.-Georges i Côte de Nuits og Rully i Côte Chalonnaise. Det siger sig selv, at stilen og kvaliteten afhænger meget af producenterne, deres kunnen samt kvaliteten af de druer eller de "Vins de base', de anvender i processen. Crémant de Bourgogne findes som Brut (tør) eller Demi-Sec (halvtør).
    Årgangscrémanten 'Perle Rare' laves kun i de bedste årgange (sidst i 2014) og er klassificeret 'Crémant de Bourgogne éminent', en ny kvalitetsprædikat, som blev indført i marts 2016 af sammenslutningen af Crémant de Bourgognes producenter, og som kun gives til de bedste crémants. 'Perle Rare' er lavet på en blanding af Chardonnay (især fra Beaujolais og Côte de Beaune), Pinot Noir (Côte de Nuits, Côte Chalonnaise og Chatillonnais), Gamay (Beaujolais) og Aligoté (Maconnais og Côte Chalonnaise). 2. gæringen på flaske varer i min. 24 måneder.

    Perle Rare har en flot, blank lysgylden farve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. I den meget elegante duft har den en udpræget karakter af ristet brød og milde krydderier samt nuancer af citrusfrugter, abrikoser, hvide ferskner og akacieblomster. Det er en meget fyldig og kompleks crémant, som med garanti vil feje en del rigtige champagner af banen. Restsukker: 8-10 g./l

    Førpris

    DKK 229,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar