RealVarenavn:

2021 CÔTES-DU-RHÔNE ROUGE ØKO PARALLÉLE 45, Paul Jaboulet Ainé

Billede zoom:
Billede:
0274001_jaboulet_parallele_45_rouge_21_new_label
Navn:
  1. Varenr.:
    02740012135
  2. Årgang:
    2021
  3. Land:
    Frankrig
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    14,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
8%
Betinget procent:
8%
Navn:
Carignan
Procent:
1%
Betinget procent:
1%
Navn:
Cinsault
Procent:
48%
Betinget procent:
48%
Navn:
Grenache Noir
Procent:
4%
Betinget procent:
4%
Navn:
Marselan
Procent:
5%
Betinget procent:
5%
Navn:
Mourvedre
Procent:
33%
Betinget procent:
33%
Navn:
Syrah
  1. Anbefales til:
    Gris, Hvidskimmeloste, Kalv, Lam
    Beskrivelse:
    Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain lHermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine. Efter ham fulgte 6 generationer i Jaboulet-familien, som i løbet af årene opkøbte perler af vinmarker i hovedsageligt det nordlige Rhône - eksempelvis i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray.

    Efter Gérard Jaboulets pludselige død som 55-årig i 1997 gik det navnkundige familiefirma en vanskelig tid igennem, da der ikke var nogen børn, der kunne sikre endnu et generationsskifte. Hans hustru samt andre familiemedlemmer måtte derfor træde til i driften, men de havde på flere måder svært ved at få det til at løbe rundt. I 2006 sælger de derfor firmaet til den schweiziske familie Frey, som desuden også ejer Château la Lagune, 3. Cru Classé (Bordeaux) og Château Corton C (tidl. Ch. de Corton-André) i Aloxe-Corton (Bourgogne) foruden ved at have besiddelser i Champagne og i Valais (Schweiz).

    Allerede nogle få år efter overtagelsen havde familien Frey fået bragt Paul Jaboulet Aîné tilbage i den absolutte elite i Rhône. Den ældste datter i familien, Caroline, har forestået genopbygningen og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. (i Rhône). Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på negociant-basis fra vindyrkere, som man har faste aftaler med. Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet iværksatte Caroline Frey i 2013 en stort anlagt overgang til økologisk dyrkning af alle firmaets egne marker. Fra og med årgang 2016 er (minimum) alle domaine-vinene fra Paul Jaboulet Aîné derfor certificeret økologiske.



    Website:
    1. Vinene fra Rhône-dalen har i de seneste år oplevet en sand opblomstring, som helt klart skyldes nogle seriøse producenters forståelse for, at det bedste våben i den globale konkurrence er kvalitet. Gunstige klimatiske forhold samt større brug af de bedste druesorter som Grenache, Cinsault og især Syrah er nogle af de faktorer, som har været med til at gøre vinene fra Rhône mere populære. Det er samtidig et område, som endnu ikke har været udsat for de store prisstigninger, som man fx har set i Bordeau x og Bourgogne.

      Côtes du Rhône AOC/AOP (grundlagt i 1937) dækker formelt hele Rhône-regionen, men det er især i den sydlige del, at man finder "almindelige" Côtes du Rhône vine - bl.a. i udkanten af områder som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras samt på den vestlige side af Rhônefloden. Côtes du Rhône AOC/AOP omfatter 171 kommuner (i alt ca. 30.000 ha. vinmarker) fordelt på 6 forskellige départementer (Ardèche, Drôme, Gard, Loire, Rhône og Vaucluse), og den store geografiske spredning samt ikke mindre end 23 tilladte druesorter, kan ikke undgå at betyde stor diversitet i vinenes stil og kvalitet. Côtes du Rhône AOC/AOP producerer 86% rødvine, 8% rosévine og 6% hvidvine.
    Navnet Parallèle 45 stammer fra den 45. nordlige breddegrad, som løber to km. fra Jaboulets kældre. Linien betragtes som grænsen til le Midi, som franskmændene kalder Sydfrankrig.

    Vinen er lavet af 55% Grenache Noir, 40% Syrah samt 5% andre druesorter, som kommer fra ca. 40 år gamle, økologiskdyrkede vinstokke i den sydlige del af Rhône, dels fra Rhôneflodens højre bred med klassiske, runde aflejringssten, dels fra Enclave des Papes nær Valréas, hvor undergrunden er ler- og kalkholdig. Udbyttet er holdt nede på ca. 45 hl./ha. Grenache og de 5% andre druesorter bliver gæret i store, temperaturregulerede rustfrie ståltanke for at bevare frugtrigheden og friskheden, mens Syrah gæres separat i mindre gæringskar af træ, noget som tilfører fedme og kompleksitet. Efter sammenstikningen bliver vinen modnet i 9 måneder på ståltanke og opretstående træfade.

    Vinen har en flot, blank, rubinrød farve. Duften udvikler sig hurtig i glasset, med dybe, komplekse toner af krydderier, kirsebærsten og provencalske urter. Smagen har en flot tørhed, godt pakket ind i velour, med toner af bitter chokolade, engelsk lakrids og røde bær. Den slutter med en lækker kølighed som matcher krydderierne rigtig godt. De bløde tanniner giver tegn på et godt gemmepotentiale. Server den til lam, kalv og til hvidskimmeloste.


    Anmeldelser

    Visual Score:
    James Suckling 90/100 Point
    Kort vinbeskrivelse:
    Førpris

    DKK 139,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar