RealVarenavn:

2019 KAAPSE VONKEL SATIN NECTAR DEMI SEC Stellenbosch, Simonsig

Billede zoom:
Billede:
0930052_simonsig_satin_nectar_brut
Navn:
  1. Varenr.:
    09300521935
  2. Årgang:
    2019
  3. Land:
    Sydafrika
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    12,0%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
79%
Betinget procent:
79%
Navn:
Chardonnay
Procent:
21%
Betinget procent:
21%
Navn:
Pinot Noir
  1. Anbefales til:
    Aperitif, Skaldyr, Tapas, Østers
    Beskrivelse:
    Selvom den første Malan allerede i 1688 ankom fra Frankrig til Sydafrika for at dyrke vin, var det først i 1953, at en af hans efterkommere, Frans Malan, grundlagde den aktuelle Simonsig Estate i det nordvestlige Stellenbosch. Det er her, på nogle af områdets bløde skråninger, at Frans Malan i 1970-erne producerede Sydafrikas første Rhine Riesling, Chardonnay og Méthode Champenoise vine (den sidste døbte han 'Kaapse Vonkel'.) Han lod flere andre druesorter plante på sine marker og var kendt for sin søgen efter perfekte drueblandinger, foruden ved at han søgte efter de optimale kombinationer af jordbund og druesorter - alt sammen i forsøget på at opnå den højeste kvalitet.

    I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde sikrer måde mere aroma og sprødhed i vinene. Med druer som Chenin Blanc, Sauvignon Blanc og Chardonnay for de hvide samt Pinotage, Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot for de røde producerer Simonsig såvel 'singlevariety'-vine som topvinene 'Tiara' og 'Frans Malan Reserve', der er frembragt på en nøje afstemt sammensætning af forskellige druer.
    Website:
    1. Western Cape er en regional vinappellation, som samler alle vindistrikter i det sydvestlige Sydafrika, dvs. Olifants River Valley og Coastal Region på vestkysten, Breede River Valley, Overberg på sydkysten og Klein Karoo mod øst. Appellationen bruges af vinproducenter, hvis de blander vine fra forskellige distrikter som fx Stellenbosch, Elgin eller Groenekloof.

      Et så stort område byder på mange forskelle i jordbund, klima og landskab, alt efter vinmarkernes placering i dalene eller længere oppe på skråningerne i de bjergrige områder. Området producerer hvidvine lavet på blandt andet Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling samt rosé- og rødvine lavet på Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah mm. Det gælder for alle vine, at det er sammensætningen af vine med forskellige stilarter og druesorter, som giver helhedens harmoni, og producenten er derfor vigtig for vinene i Western Cape.
    Kaapse Vonkel var i 1971 Sydafrikas første mousserende vin produceret på Méthode Champenoise (eller Cap Classique, som det hedder i Sydafrika), og det er stadig en af de mest anerkendte årgangs sparkling wines fra området. Med årgang 2017 lancerede man en ny mousserende: Kaapse Vonkel Satin Nectar Demi Sec.

    Vinen (33.4/l. restsukker) er lavet på en blanding af to druesorter, som er meget klassiske for mange kvalitetsmousserende vine. Pinot Noir giver normalt styrke og struktur, og er ofte den drue, som dominerer i en blanding for mousserende, men her er det altså Chardonnay som giver elegance, finesse og velour der er hoveddruen. Noget som er tilfældet i de bedste cuvéer også for Champagne. Druerne er håndplukket i små kasser, og de hele klaser presses straks efter ankomst til kælderen. Efter en kold maceration i to dage gæres mosten på ståltank uden efterfølgende malolaktisk gæring, for at bevare vinens friskhed. Efter aftapning varer 2. gæringen på flaske i 15 måneder. Dosagen (tilsætningen af sukkelikør) er lidt højere end for den normale Kaapse Vonkel, og vinen er derfor en Demi-Sec (halvtør).

    Satin Nectar Demi Sec har en flot, lysgylden farve og en fin, vedvarende mousse. Duften afslører nuancer af grønne æbler og pærer først, som hurtigt får selskab af mere eksotiske toner af abrikos, passionsfrugt og fede aromaer af akacieblomster. På trods af restsødmen, byder smagen også på en god friskhed og sprødhed samt en struktur og syre, som giver god harmoni i vinen. Den slutter med komplekse nuancer af nødder, wienerbrød og en flot mineralitet. Brug den som velkomstdrink, til kolde buffeter, receptioner m.m., eller som et festligt indslag til hvid- elle blåskimmelost samt til desserter med frugt.
    Førpris

    DKK 199,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar